Vognmand i Himmerland har fået ny tandem-lastbil

Tirsdag 2. februar 2016 kl: 12:58
Af: Redaktionen

Vognmand Erling Gregersen i Gatten mellem Aars og Løgstør har fået en ny tre-aklset Scania R 580 tandemtrækker. Den nye bil afløser en Scania R 500, der havde tilbagelagt knap en million kilometer

Vognmand i Himmerland har fået ny tandem-lastbil
Erling Gregersen, der er sin egen herre og manden bag rattet i førerhuset på den nye Scania R580, har fået den nye bil opbygget hos Stiholt i Aalborg med heldækkende dørkplade og hydraulikanlæg til kørsel med tipsættevogn. 


Da Erling Gregersen kører meget med korn- og foderstoffer i løs vægt, har han brug for præcis registrering af last og akseltryk. Stiholt har derfor monteret et meget præcist vejesystem med ”fjern-display”, så Erling Gregersen fra førersædet i gummigeden kan aflæse vogntogets aktuelle vægt og akseltryk.
I Highline-førerhuset har Erling ud over et omfattende originalt komfortudstyr fra Scania valgt at få monteret et Waeco-klimaanlæg, der holder førerhuset køligt - også når bilen holder stille.


Sælger Peter Munkholm har stået for handlen med Erling Gregersen, der også omfatter en serviceaftale inklusiv fire års udvidet drivlinegaranti.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.