Vognmand i Padborg kører farverig ud i foråretFredag 8. april 2016 kl: 10:56 Af: RedaktionenFredebo Transport i Padborg har fået leveret en farverig tre-akslet MAN TGX 26.480 6x2/2 – EfficientLine trækker. Den nye trækker markerer sig i trafikken med sit pinkfarvede tag og spoilersæt og de specielle stafferinger, der bærer præg af den motorsport, som vognmand Villy Jørgensen selv beskæftiger sig med i sin fritid Stafferingerne på bilen er udført i motorsportstema, hvor toppen af spoileren er beklædt som et målflag, ligesom spejlene og vindhjørner på fronten er dekoret med en slags carbonfolie - ligesom det store ”88”-logo på siderne og solskærmen er nummeret på vognmandens egen racerbil. Fredebo Transport holder til i Padborg og har seks trækkere, der alle udfører trucking for forskellige speditører. Den nye bil er opbygget og klargjort hos MAN Truck & Bus A/S i Padborg. Den nye trækker skal blandt andet køre for Villy Jørgensens eget motorsportsteam, hvor han eksempelvis deltager i Classic Car Race i Aarhus. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |