Gardintraileren får hele Danmark som arbejdsplads

Tirsdag 17. maj 2016 kl: 11:37
Af: Redaktionen

Lastas har leveret en ny tre-akslet Kel-Berg city-gardin trailer til Danmarks Fragt Service A/S i Haderslev. Den nye city-trailer er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 39 ton


Gardintraileren får hele Danmark som arbejdsplads
City-trailerens chassis er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil og med stærke tværvanger og forstærkninger. Den har fast tag med presenning og bagerst en Zepro lift med en løftekapacitet på 2.500 kg og en to meter liftplade.


Bunden i traileren er udført i 30 mm Wisa-Trans plader. I siderne er der seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder. Traileren er leveret med tre ni-tons aksler med skivebremser, luftaffjedring og lift på forreste aksel.


Den nye city-gardintrailer er leveret af Anders Larsen hos Lastas i Hedensted.


Danmarks Fragt Service A/S startede i 1950 og har i dag omkring 35 medarbejdere og tilbyder service inden for lagerhotel, distribution og kørsel i ind- og udland.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.