HMF Group A/S er klar med ny kranserie i 6 til 9 tm-klassenFredag 3. juni 2016 kl: 11:27 Af: RedaktionenDen danske kranproducent fremhæver, at fælles for alle kranerne i serien er “suveræne løfteegenskaber i forhold til deres egenvægt, hvilket giver maksimal nyttelast på lastbilens lad samtidig med, at kranerne har en særdeles god løfteevne” Kranerne har alle en rækkevidde på over 11 meter, men samtidig de meget kompakte mål med korte indbygningslængder helt ned til 66 cm inklusiv to ekstraventiler ført ud til spidsen af kranarmene og bredder på henholdsvis 2,1 meter og 2,2 meter. HMF fremhæver, at de meget kompakte mål sammenholdt med den meget lave egenvægt gør det let at montere kranerne på mindre køretøjer. Indvendig slangeføring giver mindre vedligehold Kranernes hydrauliske slanger er ført indvendigt i søjlen og beskyttes derved effektivt mod sollys, slid og anden mekanisk påvirkning. Da støttebensslanger på mindre kraner ofte er udsat for hårde arbejdsbetingelser, er slangerne til støttebenene ført indvendigt i alle støttebensbommene. Nyt støttebenskoncept og udskydelige bomme Kranerne er designet med dobbelt tværbom (to bomme parallelt med hinanden på fundamentet), hvilket giver en stor og effektiv støttebensbredde på kranen. Kranerne kan fås med støttebensbredder på 3,4 meter, 4,4 meter og 5,2 meter. Det hydrauliske støtteben er monteret på en manuelt udtrækkelig eller hydraulisk udskydelig støttebensbom. Støttebensbommene med bredderne 4,4 meter og 5,2 meter kan fås som hydraulisk udskydelige. Med hydraulisk udskydelige bomme - de kan som tilvalg også fås med radiofjernstyring - lettes arbejdet betydeligt ved opstilling af kranen. Det bliver dermed hurtigt, effektivt og sikkert. HMF betegner støttebenskonceptet på de nye kraner som nyskabende. Det rummer mulighed for trinvis udbygning af støttebenets placering og bevægelse fra det enkle til det avancerede - eksempelvis fast, vertikalt støtteben, opsvingeligt støtteben i intervaller af 45 grader eller opsvingeligt støtteben med gasfjeder, der afbalancerer dets vægt. HMF leverer ventiler til alle behov Kranerne kan forsynes med mange typer ekstraventiler til at opfylde de fleste behov for hydraulisk værktøj som rotator, grab eller lign.:
Fokus på sikkerhed Kranserien fås med HMF’s RCL 5300 sikkerhedssystem, hvortil der fås en lang række løsninger til overvågning af sikkerheden. Generelt for alle HMF sikkerhedssystemer er, at de effektivt overvåger alle bevægelser, så operatøren er beskyttet, køretøjet forbliver stabilt stående på jorden og at kranen til enhver tid arbejder inden for de tilladelige belastninger HMF fremhæver særligt det aktive stabilitetsovervågningssystem EVS, der aktivt overvåger køretøjets stabilitet under krandrift. Samtidig får brugeren øget sit arbejdsområde betydeligt, når der er stabiliserende last på laddet
MC- og MCS-varianterne er manuelt betjente, og RC- og RCS-varianterne betjenes via radiofjernstyring. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |