Økologisk mejeri vælger Volvo FL

Torsdag 9. juni 2016 kl: 09:11
Af: Redaktionen

Det økologiske gårdmejeri Øllingegaard i Skævinge på Sjælland har fået leveret en ny Volvo FL 240 kølebil til distribution af deres produkter - blandt andet en testvindende koldskål

Økologisk mejeri vælger Volvo FL
Den nye lastbil er en Volvo FL 240 med en totalvægt på 14 t opbygget med kølekasse. Bilen er lidt mindre, end en tidligere leveret Volvo FL, da den nye lastbil på sine ruter skal kunne komme ind i snævre bymiljøer og manøvrere bedst muligt. Lastvognen er valgt og specificeret ud fra krav til miljø og brændstoføkonomi og en passende størrelse lastbil, der både kan begå sig på landevejen og i tæt trafik i indre by.


Bilen er af hensyn til sikkerheden i trafikken både udrustet med ekstra vindue i passagerdøren og bak- og cyklistkamera, og der er både blitz-blink bag på bilen og i liftpladen, når den er slået ned, så medtrafikanterne let får øje på den. Førerhuset er udrustet med komfortpakke og ekstra opbevaringsplads, så arbejdsmiljøet også er sikret.


På det ene billede ses chauffør Lars ved siden af sin nye bil.


Opbygningen er udført af Igloocar. 


Bilerne er leveret af Marcel Wolff-Matern fra Volvo Truck Center i Hillerød.   






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.