Traileren har fragt bag gardinerne

Fredag 10. juni 2016 kl: 03:00
Af: Redaktionen

Fragtmandsvirksomheden Bach & Pedersen Fragt A/S i Randers har taget en ny to-akslet Kel-Berg city-gardintrailer i brug

Traileren har fragt bag gardinerne
Den nye trailer, der er leveret af Lastas i Hedensted, har et chaissis med længdevanger opsvejset i I-profiler og stærke tværvanger og forstærkninger.


Gardinopbygningen består u dover gardinsiderne af en gardintop med fast tag, en bagmonteret Zepro-lift med en kapacitet på 2.500 kg og med en to-meter liftplade. Tarilerens bund er udført i 28 mm hårdtræsplanker. Der er tre forskydelige sidestolper i hver siden med bræddeholdere
og i alt 24 brædder.


Traileren er leveret med to 10 tons luftaffjedrede aksler med skivebremser. Den fprreste aksel er løftbar.


Traileren, der er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg, er leveret af Jan Bertelsen.


Bach & Pedersen Fragt A/S blev i 2010 dannet af to gamle lokale fragtfirmaer i Randers: Bach & Søn Fragt A/S og Ove Pedersen A/S. I 2015 købte Bach og Pedersen Fragt A/S halvdelen af Auning Transport ApS. Firmaet beskæftiger omkring 125 medarbejdere på terminaler, i lastbiler og på kontorer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.