Hurup-vognmand får 900 friske heste

Torsdag 16. juni 2016 kl: 10:30
Af: Redaktionen

Hurup-vognmand får 900 friske heste

Vognmandsfirmaet N.C. Christensen & Sønner i Hurup i Thy har for nylig suppleret sin vognpark på knap 40 lastbiler med to nye Scania’er - hver med 450 heste

Hurup-vognmand får 900 friske heste
Der er tale om en tre-akslet trækker med twinsteer-trækker med mekanisk styrbar bogieaksel foran trækakslen og en tre-aklset forvogn med hydraulisk styrbar bogieaksel bag trækakslen.


Fælles for de to nye biler er veludstyrede førerhuse med omfattende komfort- og sikkerhedsudstyr. Trækkeren er leveret med Scanias største Topline-førerhus, mens forvognen på grund af behov for plads til kølemaskinen på fronten af kølekassen er leveret med et førerhus med normal taghøjde. 


Begge førerhuse har fået en ekstra omgang hos BJ Autopolstring i Padborg.


Stiholt i Thisted har opbygget trækkeren med dørkplade og høj galge, mens forvognen er opbygget af Schmitz med kølekasse, Carrier kølemaskine, Z-lift samt VBG-træktøj med luftservo for tilkobling af en tre-akslet påhængsvogn. Totallak i Thisted har sørget for maling af begge biler.


Der kommer to mand på den nye trækker, som forventes at køre omkring 240.000 km årligt ved distributionskørsel over hele Danmark. Forvognen har én fast chauffør og kommer op på ca. 120.000 km om året. De mange kilometer betyder, at der er lagt ekstra stor vægt på brændstoføkonomi ved specificering af bilerne. Drivlinen med 13-liters seks-cylindret Euro 6-motor på 450 hk, 14-trins gearkasse samt et hurtigt bagtøj med 2,71:1-udveksling er ens for begge biler og har allerede vist sig ca. 10 procent mere økonomiske end tilsvarende Scania R 440 Euro 5 i virksomhedens flåde.


Sælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for handlerne med N.C. Christensen & Sønner, der også har valgt fuld reparationsaftale i op til otte år (dog maksimalt 1 million km) på begge biler.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.