Metal-virksomhed valgte trailere fra Kel-Berg

Onsdag 29. juni 2016 kl: 10:08
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret otte nye tre-akslede Kel-Berg Maxi Flexi gardintrailere til metalbearbejdningsvirksomheden Multicut A/S i Vildbjerg i Vestjylland

Metal-virksomhed valgte trailere fra Kel-Berg
De otte ens trailere har letvægtschassis’er med længdevanger opsvejst i I-profiler med stærke tværvanger og forstærkninger. Gardinopbygningen på trailerne har skydetag med hævefunktion og med 70 procent åbning. Skydetaget er monteret på kraftige forbukkede alumuniumsvanger. 
I hver side af trailerne er der tre forskydelige sidestolper med bræddeholdere og i alt 24 brædder. Bundene er udført i 28 mm hårdtræsplanker. Derudover der der tre gange seks styk 80 x 50 mm sokler, der flugter på tværs. I hver kantskinne er der 15 binderinge i efter svensk 
standard. 

På hver trailer er der monteret en Kel-Berg plastværktøjskasse i venstre side. 


De nye gardin trailere er leveret af Jan Bertelsen
 hos Lastas.


Metalbearbejdningsvirksomheden Multicut A/S blev etableret i Vildbjerg i 1988. I dag har virksomheden udviklet sig til en internationalt anerkendt virksomhed med selskaber i Danmark, Litauen og USA.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.