Nyscan Biler har åbnet ny Iveco Daily-afdeling i GlostrupOnsdag 14. september 2016 kl: 14:45 Af: RedaktionenKnap var klokken blevet syv mandag morgen, før de første kundebiler kørte ind hos Nyscan Bilers nye Iveco-afdeling i Glostrup. Lige siden har der været fuld belægning på alle reparationspladser, hvor erfarne Iveco-mekanikere servicerer og reparerer Iveco Daily varebiler efter alle kunstens regler - Nu er vi kommet i gang, og det tegner rigtig godt med fuld belægning allerede. Nyscan Biler indgår i Nyscan-koncernen, der hidtil har været bedst kendt som Scania-forhandler siden 1967. Tidligere i år etablerede Nyscan et nyt selskab, Nyscan Biler A/S, der efter aftale med den danske Iveco-importør har etableret detailforhandling for det storkøbenhavnske område af hele Iveco’s produktprogram - fra de lette Iveco Daily varebiler over de mellemtunge EuroCargo distributionsbiler til de tunge EuroTrakker- og Stralis-modeller til entreprenør- og langturskørsel. - Vi forventer os meget af vores nye Iveco-aktiviteter i Storkøbenhavn. Der er allerede en meget stor bestand af de populære Iveco Daily varebiler, som skal serviceres, siger Kasper Rasmussen. Fastholde og udbygge stærk position Det er en position, som Nyscan Biler har tænkt sig at fastholde og med tiden udbygge. - Iveco har markedets stærkeste varebilsprogram fra 2,8 til 7,5 ton totalvægt. Det gælder både de traditionelle kassebiler, men også når vi taler om skræddersyede opbygninger til mange forskellige transportopgaver, siger salgsdirektør Michael Rasmussen fra Nyscan Biler. - Vores organisation har stor erfaring med - i samarbejde med kunderne - at afdække det præcise transportbehov og derefter skræddersy køretøjerne optimalt til opgaven. Det gælder uanset om kunden har brug for en kassebil eller et chassis med fast lad eller tippelad, en lille kran, læssebagsmæk, kølekasse, autotransporter osv., fastslår Michael Rasmussen. Nyscan Biler markerer åbningen af den nye varebilsafdeling i Glostrup med et Åbent Hus-arrangement fredag 7. oktober med præsentation af de nye lokaler, prøvekørsel af Iveco Daily varebilsprogrammet, udstilling af kundebiler med mere. Fakta om den nye Iveco-afdeling på Farverland i Glostrup:
Fakta om Nyscan Biler A/S
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |