Lastas leverer fireakslet tip-trailer til udlejningsfirma

Mandag 19. september 2016 kl: 12:15
Af: Redaktionen

Pema Last og Trailerudlejning A/S har for nyligt afhentet en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer på 61,5 kubikmeter fra Lastas i Hedensted

Traileren er opbygget med et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Tipkassen har udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Siderne er fremstillet i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig godstykkelse og 2,0 mm udvendig godstykkelse. Bunden er fremstillet af 5 mm alu-plade. Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Traileren er leveret med fire ni-tons aksler med skivebremser. Første aksel er løftbar og mens fjerde aksel er selvstyrende. 


Om Pema:
  • Pema er et uafhængig udlejningsselskab med tunge køretøjer
  • Pema råder over en af de største flåder af køretøjer i Europa med ca. 18.000 enheder
  • Flåden omfatter trailere med flad bund og containerlåse, kassetrailere, køletrailere, tanktrailere og silolastbiler, lastvognstrækkere og distributionskøretøjer




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.