Scania-kunder fået et serviceværksted mindre fra årsskiftet

Onsdag 26. oktober 2016 kl: 12:09
Af: Jesper Christensen

Nyscan, der i dag er autoriseret Scania-forhandler og -værksted, vil fra årsskiftet kun være autoriseret serviceværksted for Scania. For Nyscan betyder ændringen, at det nuværende Scania-serviceværsted på Avedøre Holme i Hvidovre fra årsskiftet ikke længere vil være en del af det autoriserede Scania-servicenetværk. Nyscan’s værksted på Avedøre Holsme vil fra årsskiftet fokusere på et andet lastbilmærke - Iveco

For Scania-kunder i København vil det nærmeste autoriserede Scania-anlæg fra 1. januar derfor være i Ishøj, Roskilde og Køge.


Nyscan’s værksteder i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing vil fortsætte med at være autoriserede Scania-værksteder.


- Nyscans beslutning betyder helt konkret, at anlægget på Avedøre Holme fra 2017 ikke længere vil have de rette it-systemer og arbejdsgange til at håndtere originale reservedele og autoriserede serviceydelser i forbindelse med Scania, lyder det fra Scania Danmarks servicedirektør Allan Kiby og fortsætter:


- Vi respekterer Nyscans beslutning og håber, at berørte kunder har forståelse for situationen, og vi ser i stedet frem til at servicere dem i den sædvanlige høje Scania-kvalitet på de omkringliggende Scania-værksteder.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.