Carvi Transport får et eksemplar af årets lastbil

Onsdag 1. februar 2017 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Scania i Ishøj har leveret den første S-serie-lastbil til Carvi Aps i Brøndby. Lastbilen-serien vandt i efteråret titlen som International Truck of the Year 2017. I juryens begrundelse fremhævede man blandt andet førerkomfort, sikkerhedsfeatures og den samlede positive indflydelse på vognmandens totaløkonomi

Carvi Transport får et eksemplar af årets lastbil
Vognmand Thomas Dorn, Carvi Aps har valgt at lade det komme an på en prøve. Han har med 16 Scania’er i flåden god erfaring med Scania, og har et godt samarbejde med Scania i Ishøj. 

Den nye Scania S 410 skal køre stykgods mellem København og Kolding. Den er udstyret med det automatiske gearkassesystem Opticruise og retarder. Den er også forsynet med sikkerhedsudstyr, som er med til at begrænse trafikulykker - eksempelvis de lovpligtige systemer AEB (Advanced Emergency Braking) og LDW (Lane Departure Warning). Som ekstra sikkerhedssystem, har Thomas Dorn investeret i ACC (Adaptive Cruise Control), som automatisk tilpasser hastigheden og holder afstand til den forankørende.

Indvendig er førehuset indrettet med sort læder og Premium-sæde med armlæn, varme i sæde og ryglæn samt Premium-radio, Bluetooth og navigation.

Med i handlen følger en tilpasset service- og reparationsaftale, som betyder, at Carvi vil blive kontaktet af Scania-værkstedet i Ishøj, når den nye lastbil har behov for service, samt en udvidet drivlinedækning (Drivline+) gældende i fire år. 



Ejer Thomas Dorn fra Carvi Transport ønskes tillykke med den nye Scania S 410 af salgskonsulent Jes Cramer-Petersen, Scania Danmark















Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.