Scania skal levere syv af de nye til Bruun & Nielsen

Fredag 7. april 2017 kl: 10:58
Af: Redaktionen

Transportvirksomheden Bruun & Nielsen i Ejby på Vestfyn har købt syv nye to-akslede Scania R 410-trækkere. De nye lastbiler er finansieret med en operationel leasing-aftale via Scania’s finansieringsselskab Scania Finans

Med en operationel leasing-aftale betaler Bruun & Nielsen for anvendelsen af de nye Scania med en månedlig leasingydelse og returnerer køretøjet, når kontrakten udløber. Ligesom i alle Scanias øvrige aftaler om operationel leasing er der knyttet en reparations- og servicekontrakt til hver af lastbilerne.


De nye Scania skal hovedsageligt køre distribution i Danmark


Bruun & Nielsen har valgt Scania’er med 410 hk-motor baseret på virksomhedens tidligere erfaringer med R 410. De syv nye lastbiler erstatter syv ældre 410’er. 


Der er ved valget af Scania lagt vægt på god brændstoføkonomi, oppetid, chaufførkomfort og de samlede ejertidsomkostninger - TCO - i lastbilens totale levetid hos Bruun & Nielsen. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.