Sjællandsk vognmand har hentet ny tipkærre i Jylland

Mandag 19. juni 2017 kl: 04:00
Af: Redaktionen

Vognmand Olaf Jensen A/S i Svinninge mellem Kalundborg og Holbæk, har hentet en ny tre-akslet Kel-Berg tipkærre hos Lastas i Hedensted

Sjællandsk vognmand har hentet ny tipkærre i Jylland
Tip-kærrens chassis er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Selve tipkassen har sider fremstillet i 7 mm valset special alu-plade med ekstra slidstykke. Bagklappen, der er fremstillet af 5 mm plade med kraftige kantrammer i aluminium, er indvendig tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet omkring 180 mm frem for at give 10 procent ekstra åbning ved aflæsning.


I bunden er der monteret en 4 mm bundplade i Hardox-stål i fuld længde ovenpå alu-bunden.


Kærrens tre ni-tons aksler har tromlebremser og luftaffjedring.
Den er leveret med bakalarm, akseltrykmåler og en grøn rullepresenning monteret på 80 mm aluminiumsrør.
Den nye tipkærre er leveret af Jacob Jørgensen hos Lastas Trucks Danmark A/S.



Vognmandsvirksomheden Olaf Jensen A/S blev grundlagt i 1934 og drives i dag af tredje generation. Virksomheden udfører en række forskellige transportopgaver - blandt andet entreprenør-, asfalt- og halmkørsel. Derudover transporterer de korn, foderstoffer og rodgrøntsager. Der til kommer container-, olie- og studenterkørsel, kørsel med kran og grab og udlejning af jernplader, skibs- og affaldscontainere salg af næsten alle typer grusgravsprodukter og sømaterialer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.