Vognmand i Vejen har fået en ny fire-akslet på vejen

Fredag 23. juni 2017 kl: 08:41
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny fire-akslet tip-trailer til vognmand Anders Bennedsen i Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Den nye Kel-Berg tip-trailer har et rumindhold på 56 kubikmeter og en automatisk rullepresenning

Vognmand i Vejen har fået en ny fire-akslet på vejen
Tip-traileren har et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Kassen, hvis sider er opbygget i 40 mm alu-profiler med en udvendig godstykkelse på 2,5 mm og indvendig på 2,0 mm og med en bud i 5 mm alu-plade, har udvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem.


Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder, mens der i venstre side er monteret en plastværktøjskasse.


Traileren har fire ni-tons aksler med skivebremser og luftaffjedring med hæve-sænkefunktion. Første og fjerde aksel er løftbar, mens fjerde aksel også er selvstyrende.


Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen hos Lastas trucks Danmark A/S.


Vognmand Anders Bennedsen kører primært dagligt med sand, knust asfalt, kosand, granit, grus, sten og jord.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.