Tiptraileren har to ti-tons aksler

Torsdag 29. juni 2017 kl: 11:01
Af: Redaktionen

Vognmandsforretingen Vilh. Bech Dortheasminde A/S har taget en ny to-akslet tip-trailer i brug. Tip-traileren, der kan rumme 23,5 kubikmeter, er leveret af Lastas i Hedensted

Tiptraileren har to ti-tons aksler
Trailerens chassis har længdevanger opsvejst i I-profil med specielle forstærkninger. Kassen er fremstillet i 6 mm Hardox-stålplade med 100mm dybe spanter udvendig. Forvæggen er udført i 6 mm Hardox-stålplade med kraftige forsmækforstærkninger med 30 graders hælning. Bunden er fremstillet af 10 mm Hardox-stålplade.


Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Traileren er leveret med to ti-tons luftaffjedrede aksler med luftaffjedring og hæve/sænke funktion. Første aksel kan løftes under kørsel. Den tilladte totalvægt er på 38.000 kg.


Vilh. Bech Dortheasminde A/S tilbyder kørsel med blandt andet fire-akslet akslet forvogn og kærre, følgebil, tipsættevogn, blokvogn, læsning og kørsel af specielle emner, åbne samt lukkede trailere, tanktrailere til gylle og kran/grab. Virksomheden råder over to grusgrave, som henholdsvis ligger i Grædstrup og Hvirring. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.