Fragtmanden fra Nors kører godset ud i ny citytrailer

Torsdag 6. juli 2017 kl: 12:04
Af: Redaktionen

Lastas har leveret den første ud af tre nye en-akslede Kel-Berg city gardintrailere til S.J. Fragt A/S, der har adresse på Leopardvej i Thisted, men oprindeligt er startet i byen Nors mellem Thisted og Hanstholm i 1982

Fragtmanden fra Nors kører godset ud i ny citytrailer
City gardintrailerne er opbygget med fragtopbygning med fast tag, gardiner, forskydelige sidestolper med bræddeholdere og brædder - og en 2.500 kg Zepro-lift med en 2-meters liftplade monteret i bagenden. Bunden er belagt med en dørkplade i stål, og trailerne har 13 binderinge, der kan klare en belastning 2,5 ton, i hvert kantskinne.


City-trailerens ene aksel, der er luftaffjedret og har skivebremser, styrer traileren rundt om hjørnerne ved hjælp af et tvangsstyringssystem fra Tridec.


Den nye city gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.