Endnu en hollænder er kørt til KrogagerTorsdag 10. august 2017 kl: 00:45 Af: RedaktionenKristen Højgaard i Krogager ved Grindsted driver Højgaard Transport ApS og skulle tidligere i år investere i en ny lastbil. På trods af, at han havde passeret pensionsalderen, ønskede han en fremtidssikret løsning, der også var driftssikker og økonomisk. Baseret på tidligere erfaringer blev det til endnu en DAF - Jeg har tidligere haft op imod en halv snes lastbiler, men i de senere år har jeg droslet ned. Den nye DAF er nu min eneste lastbil, som jeg selv kører til hverdag, siger Kristen Højgaard, der som én-bils vognmand selv bestemmer, hvordan han vil have sin bil. Manøvreevne og lav totalhøjde - Tit skal jeg ind på snævre gårdspladser, så derfor har jeg valgt en bil med styrbar bagaksel. Jeg skal også kunne komme ind i lader og haller med lave porte, så derfor har jeg valgt DAF’s mellemhøje førerhus Space Cab i stedet for det højeste Super Space Cab. Jeg har desuden fået monteret en knap, så jeg kan udlufte både luftaffjedringen på forakslen og på førerhusophænget. Så holder bilen sig under 3,4 meter, som er et krav fra DLG, ja faktisk kommer den ned på 3,36 meter, siger Kristen Højgaard. Kristen Højgaard er godt tilfreds med den pakkeløsning, som Lastbilmægleren v. Carsten Lykke har sat sammen til ham. - Jeg har haft en DAF tandemtrækker, der blandt andet kørte med en fire-akslet gylletrailer og suge-/blæse-trailer. Den bil var ikke til at slide op, så hvorfor ikke køre videre i endnu en hollænder. Jeg er sikker på, at DAF, Carsten Lykke og PM Lastvogns Service er den bedste kombination på markedet lige nu. Carsten har taget tandemtrækkeren i bytte på den nye, og jeg stoler faktisk så meget på DAF, at jeg har fravalgt service- og reparationskontrakt. DAF giver jo tre års/500.000 km fabriksgaranti, og PM Lastvogns Service har Danmarks bedste værksted, så jeg er helt tryg, siger vognmanden fra Krogager. Tal og fakta om Højgaard Transports nye DAF XF 510 FAN 6x2*4 SC
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |