Færdselsstyrelsen præciserer undtagelserne fra køre- og hviletidsbestemmelserne

Tirsdag 2. januar 2018 kl: 14:16
Af: Redaktionen

Færdselsstyrelsen ændrer fortolkningen af undtagelsesbestemmelsen om specialkøretøjer til vejhjælp i “Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen”. Fremover vil et vejhjælpskøretøj, der kan transporterer mere end to køretøjer betragtes som en autotransporter


Den ændring, som Færdselsstyrelsen gennemfører i denne omgang, handler om fortolkningen af undtagelsesbestemmelsen om specialkøretøjer til vejhjælp (’køretøjer godkendt til vejhjælp’), sådan som den er beskrevet i Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen.


Færdselsstyrelsen vil i starten af januar opdatere vejledningen med følgende ændring:

Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at et køretøj for at være omfattet af udtrykket ”specialkøretøjer til vejhjælp” skal være godkendt til slæbning i medfør af bekendtgørelse nr. 485 af 25. maj 2016 eller være godkendt til vejhjælp. Køretøjet må endvidere ikke på grund af dets størrelse have karakter af en egentlig autotransporter. Det er i den forbindelse Færdselsstyrelsens vurdering, at køretøjet i tilfælde, hvor det er indrettet til at transportere mere end to køretøjer, vil have karakter af en autotransporter, og dermed ikke være et specialkøretøj til vejhjælp.


Interesserede kan læse mere om køre- og hviletidsreglerne og undtagelserne her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.