Den anden er magen til den første

Tirsdag 27. marts 2018 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Den anden er magen til den første

For nyligt kunne Stiholt levere det andet af to helt ens vogntog til Mollerup Mølle, der årligt producerer omkring 200.000 ton foder til produktionsdyr som kvæg, svin og fjerkræ samt til hobbydyr som hest, hund og kat. Det nye vogntog - en tre-akslet Scania R 580 B6x2 med tilhørende fire-akslet påhængsvogn - skal sammen med den øvrige flåde transportere både råvarer og færdige produkter

Den anden er magen til den første
Den nye Scania er opbygget med tryktank i rustfrit stål på 28 kubikmeter fordelt i fire rum, mens den fire-akslede påhængsvogn, der rummer 40 kubikmeter, ligeledes er bygget helt i rustfrit stål. VM Tarm har stået for den komplette opbygning inklusiv maling, mens Albjerg’s Maskintec i Stenstrup på Fyn har leveret blæser- og kompressoranlæg til vogntoget.


Ud over at være opbygget i rustfrit stål udmærker opbygningen sig ved at være meget let, så det komplette vogntog har en egenvægt på præcis 19 tons køreklar, hvilket giver en lasteevne på 37 ton. VM Tarm har stort set leveret vogntoget nøglefærdigt inklusiv dekoration og syn til Stiholt i Thisted inden slutklargøring og levering til Mollerup Mølle.


Stiholts lastbilsælger, Lars Pedersen, er manden bag handlen, der også omfatter en seks-årig reparationsaftale med udvidet drivlinedækning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.