Den nye påhængsvogn blev overført i snevejr

Tirsdag 3. april 2018 kl: 11:39
Af: Redaktionen

Vognmand Verner Østergaard i Nordborg på Als hentede en snevejrsdag en ny tre-akslet Kel-Berg overføringsanhænger til containere på mellem 6,0 og 6,5 meter hos Lastas i Hedensted

Påhængsvognens chassis har længdevanger opsvejst i I-profil med vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bagenden og ved tip-stemplet. Bagenden kan justeret til containere i længde af 6.000 mm til 6.500 mm. To tredjedele af anhængerens længde er fremstillet som tre-vejs tipramme.


I venstre side er der monteret en plastikværktøjskasse, ligesom der er et hubdo-meter i venstre side. I højre side er der monteret en åben strøkasse til net.


Overførringsanhængeren, der er leveret med tre ni tons aksler med tromlebremser og luftaffjedring og med løftefunktion på anden aksel, er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.