500 svenske heste vinder tyske pris for lavt brændstofforbrug

Mandag 9. april 2018 kl: 09:42
Af: Redaktionen

En Scania R 500 med den nye opdaterede seks-cylindrede 13-liters motor vandt dette års "Green Truck Award" med bred marginal. Det fremhæver den svenske lastbilproducent, som peger på, at den tyske brændstoftest især fokuserer på lavest mulige brændstofforbrug

500 svenske heste vinder tyske pris for lavt brændstofforbrug
Med et gennemsnitsforbrug på 24,92 liter/100 km (4,01 km/l) og en gennemsnitshastighed på 79,91 km/t på den 350 kilometer lange  teststrækning, som alle de konkurrerende lastbiler skulle gennemkøre, blev forskellen fra Scania til den nærmeste konkurrent 0,4 liter/100 km. Målt over en typisk kørestrækning ved langtur på 150.000 km årligt svarer det til op til 600 liter brændstof eller ca. 3.000 literdiesel over en fem-årig periode.


I de seneste tre-fire år er Scania blevet rost i mange pressetest for, og Scania har også sat en række rekorder for lavt brændstofforbrug i sammenligningstests udført af uafhængige journalister i mange europæiske lande.


- “Green Truck Award" er en unik sammenligningstest, da den udelukkende fokuserer på det, der betyder mest for vores kunder ud fra et omkostnings- og miljøperspektiv, siger Wolfgang Buschan, der er produktdirektør for langturslastbiler på Scania. 


- At vi har vundet prisen igen i år, er meget smigrende for os.


"Green Truck Award" arrangeres af to af de førende tyske fagblade, “VerkehrsRundschau” og “Trucker”. Alle de deltagende lastbiler indgik i vogntog på 40 tons vogntogsvægt og blev kørt under nøje overvågede forhold på en rute, der gik mellem München og Nürnberg i Bayern. 


Brændstofforbrug og gennemsnitshastighed kontrolleres omhyggeligt, og potentielle forskelle i vejr- og trafikforhold bliver udlignet. Lavt brændstofforbrug reducerer ikke kun omkostningerne, men giver også højere energieffektivitet, lavere CO2-udslip og lavere miljøbelastning.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.