Hobro-vognmands nye fire-akslede kan rumme 37 kubikmeter

Tirsdag 5. juni 2018 kl: 09:12
Af: Redaktionen

OT Transport ApS syd for Hobro har for nylig hentet en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer hos Lastas i Hedensted

Hobro-vognmands nye fire-akslede kan rumme 37 kubikmeter
Den nye fire-akslede tip-trailer, der er indkøbt til at køre med sten, sand og grus med mere, har et chassis opbygget med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Der er monteret cyklistværn efter EU-regler på begge sider.


Kassen, der kan rumme 37 kubikmeter, har en indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, hvor tophængslerne er flyttet 1800 millimeter frem for øget åbning ved aflæsning. Siderne er fremstillet i 40 mm alu-profiler, mens bunden er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet. Kassen er beklædt med 15 mm kunststof i bunden og med 10 mm på siderne i en højde på 1.250 mm. Øverst på kassen er der monteret en automatisk rullepresenning.


Traileren er leveret med fire ni-tons BPW-aksler med tromlebremser, luftaffjedring og hæve/sænke ventil. Første og fjerde aksel er løftbar. Derudover er fjerde aksel selvstyrende. Traileren er leveret med Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.