Traileren med det gående gulv har selvstyrende og hævebar akselTorsdag 6. september 2018 kl: 11:54 Af: RedaktionenLastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet Kel-Berg/Knapen Walking Floor-trailer til Aktiv Container ApS i Hvidsten nordøst for Randers Kassen er opbygget med sider udført i 600 mm brede aluprofiler, der er fuldsvejst indvendigt. Øverst er der en specialoverkantsprofil med løbeskinne til en aluminiumsskillevæg, der har en frigang over bund på ca. 100 mm. Det gående gulv er et Cargo Floor CF 500 SL-C-bundsystem med 10 mm alu-bundbrædder i glat udgave med CF-betjening. Kassen, der har bagdøre i alu-profiler, har en automatisk rullepressenning som tag. Bagkofageren er lukket og har to gange tre indbyggede lugter med forkromet kant. I begge sider er der monteret værktøjskasser og trekanter mellem skærmene. Der til kommer kost- og skovlbeslag samt en tre-trins udtræksstige i bagenden. Traileren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med skivebremser. Første aksel er hævebar og tredie aksel er selvstyrende. Totalvægten er på 42.000 kg. Den nye Walking Floor trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |