Hasselager-vognmand kører ud med ny tip-trailer

Tirsdag 23. april 2019 kl: 12:53
Af: Redaktionen

Hasselager-vognmand kører ud med ny tip-trailer

Vognmandsvirksomheden J. Buhl & Sønner A/S i Hasselager syd for Aarhus har for nylig taget en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer i brug. Tip-traileren, der er leveret af Lastas i Hedensted, har et rumindhold på 37 kubikmeter

Tip-traileren er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Selve tipkassen, der har sider opbygget i alu-profiler, har en indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem med 3/2 ventil monteret for automatisk åbning. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10 procent større åbning ved aflæsning.
Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet. Bunden er beklædt med 15 mm kunststof, mens siderne er beklædt med 10 mm kunststof.


På venstre side af chassiset er der monteret en Kel-Berg plastværktøjskasse, mens der i højre side er monteret beslag til kost og skovl.


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Første er løftbar, mens fjerde aksel både er løftbar og selvstyrende.


 
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.