Tip-kærren er bygget til asfalttransport

Tirsdag 17. december 2019 kl: 08:52
Af: Redaktionen

Tip-kærren er bygget til asfalttransport

Den sjællandske vognmandsforretning, Vallem Maskintransport, var for nyligt i Hedensted for at hente en ny tre-akslet 24-tons kærre med rundtipkasse hos Lastas. Den nye kærre kan bruges til transport af asfalt til udlæggermaskiner

Tip-kærren er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger - og med cyklistværn i begge sider.


Det runde tiplad er fremstillet i 7 mm valset special alu-plade med ekstra slidstyrke. I bunden er der en ekstra 7 mm forstærkningsplade i fuld længde i en bredde på 2.000 mm-


Bagklappen, der er fremstillet af 5 mm plade med kraftige alu-kantrammer, er indvendig tophængt og har pneumatisk åbne- og lukkesytem. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for at give 10 procent ekstra åbning ved aflæsning.
 
Kærren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og alufølge. Forreste og bagerste aksel har lift-funktion. Derudover er kærren leveret med åben strøkasse, bakkamera, og en sort rullepresenning monteret på 70 mm aluminiumsrør. 


Den nye tipkærre er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.