Vognmand i Tarm tipper med ny fire-akslet trailer

Fredag 20. december 2019 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Vognmand i Tarm tipper med ny fire-akslet trailer

Lastas i Hedensted har leveret en ny fire-akslet Kel-Berg tip-trailer med et rumindhold på 37 kubikmeter til Vognmand Flemming Andreasen i Tarm. Traileren er blandt andet leveret med arbejdsskab integreret i cyklistværnet i venstre side - og gul rullepresenning


Vognmandfirmaets nye tip-trailer, der er indkøbt som en reserve trailer, der primært skal bruges til transport af drænsand, er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger - og med lukket cyklistværn i begge sider og trekanter mellem akslerne.


Tip-kassen, der har indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem og 3/2 ventil monteret for automatisk åbning og med tophængsler, der er flytte 180 mm frem for at give 10 procent større åbning ved aflæsning, er bygget op med sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med 4 mm gods på indersiden og 2,8 mm gods på ydesiden. Siderne er beklædt med 10 mm kunststof.


Bunden, der er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet, er beklædt med 15 mm kunststof. 


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel både er løftbar og selvstyrende. Med traileren følger en Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.


Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.