Esbjerg-vognmand tager læsset med ny tip-trailer

Mandag 2. marts 2020 kl: 13:32
Af: Redaktionen

Esbjerg-vognmand tager læsset med ny tip-trailer

Vognmand Ernst Jacobsen A/S, der har hjemsted i Esbjerg, har taget en nye fire-akslet Kel-Berg tip-trailer med et rumindhold i kassen på 59 kubikmater i brug

Den nye fire-akslede og luftaffjedrede tip-trailer med hæve/sænke-ventil og liftfunktion på første og fjerde aksel, er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger og med lukkede cyklistværn i begge sider.


Tip-kassen er bygget op med sider i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig godstykkelse og 2,0 mm udvendig godstykkelse - belagt med 10 mm kunststof i 1.250 mm højde afsluttet med en alu-skinne. Bunden er er fremstillet af 7 mm alu-plade belagt med 15 mm kunststof.


Forrest på kassen er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. 


Bagenden har en udvendig og tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem og med kornlem. I hver side er der monteret fem sidemarkeringslygter i skåle på tipkassen.


Med traileren følger en tre meter alu-stige med beslag i venstre side, værkstøjskasser indbygget i cyklistværnet og automatisk rullepresenning .


Traileren er leveret med fire ni-tons aksler med tromlebremser, hvor den fjerde aksel er selvstyrende. Mellem akslerne er der monteret trekanter.


Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.