Trailerne har 24 aksler til sammen

Tirsdag 3. marts 2020 kl: 11:43
Af: Redaktionen

Trailerne har 24 aksler til sammen
Syv af de otte nye gardin-trailere linet op til fotografering hos Lastas i Hedensted.

Lastas i Hedensted har leveret en større ordre på 24 aksler fordelt ligeligt med tre aksler på hver trailer, så virksomheden AH Fragt A/S i Vejen har kunnet hente samlet otte ens Kel-Berg gardintrailere i Hedensted

De otte nye ens trailere er bygget op over et letvægts-chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, og med cyklistværn i begge sider.


Gardin-opbygningen har skydetag med presenning. Gardinsiderne har fire forskydelige sidestolper i hver side med tilhørende i alt 40 alu-brædder.


I bagenden er der monteret en 2.500 kg Zepro-lift med en 2.000 mm stålplade.


Bunden, der er udført i 28 mm hårdttræsplanker, er TÜV-godkend til 9.000 kg. I bunden er der også tre gange seks 80 x 50 mm sokler, der flugter på tværs. I hver kantskinne er der monteret 13 binderinge. 


Med hver trailer følger 12 kæpstokke og en magasin.


Trailerne er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Der er lift-funktion på første og tredie aksel med automatisk hæve-/sænkeventil. 


Trailerene er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.


De nye gardintrailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.