Lastbil med ekstra lavt førerhus får syv-liters motor

Tirsdag 3. marts 2020 kl: 12:24
Af: Jesper Christensen

Lastbil med ekstra lavt førerhus får syv-liters motor

Scania, der ved sin seneste model-opgradering kørte sin lastbil med ekstra lavt førerhus ind i serieproduktionen, er klar til at lægge sin syv-liters motor i modellen

Lastbil med ekstra lavt førerhus får syv-liters motor
Lastbilerne i Scania's L-serie er bygget med fokus på distributionsopgaver, affaldsindsamling med mere i byerne.


Det ekstra lave førerhus giver i kombination med kameraer og et ekstra sidevindue i døren ind mod vejkanten chaufføren et forbedret udsyn.


På vægtsiden øger Scania med introduktionen af sin lettere syv-liters dieselmotor til L-serien nyttelasten med omkring 360 kg i forhold til ni-liters motoren.


Syv-liters motoren kan fåes med 220 hk, 250 hk og 280 hk.


Scania introducerede den nye syv-liters motor i 2017 i kombination med lastbiler med de højere P-førerhuse til distributionsbiler med mere.

Syv-liters motoren har seks cylindre og et slagvolumen på 6,7 liter. Drejningsmomentet i den kraftigste motor ligger på 1.200 Nm fra 1.050 omdrejninger/pr. minut.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.