Vognmand har anden Morskab end at sidde fast
Onsdag 18. maj 2016 kl: 09:42
Af: Redaktionen
Virksomheden ”Vognmand Filtenborg” i Nykøbing Mors har fået leveret to nye fire-akslede Volvo FMX 500 lastbiler 8x6, hvor der er træk på begge bagaksler og den ene foraksel. De nye biler kan af egen kraft trække sig fri af vanskeligt og løst køreunderlag
Halvdelen af Filtenborgs 30 lastbiler er entreprenørlastbiler, og de udfordres i det daglige på opkørte arbejdspladser, i terræn og i løse sten, grus og sand. Risikoen for at sidde fast i blødt underlag med de tonstunge lastbiler er stor. Løsningen for vognmanden på Mors er forhjulstræk.

- De nye Volvo FMX har ikke siddet fast endnu. De klarer det meget bedre end de øvrige lastbiler. Forhjulene skal ikke presse sig igennem løst terræn, de kravler selv hele tiden ovenpå. Vi vil satse på Volvo FMX med forhjulstræk fremover, siger vognmand Bjørn Filtenborg.

De nye Volvo FMX 500 har ATC - Automatic Traction Control - og så snart ABS-systemet registrerer hjulspind tilkobler systemet træk på alle aksler, så vejgrebet kan blive genoprettet. Det hele sker inden for et splitsekund uden at chaufføren behøver at bekymre sig om det. Det sker per automatik, når chaufføren har brug for det.
De nye Volvo FMX lastbiler har ekstra stor frihøjde, forstærkede bolte og stålfjedre til ekstra krævende entreprenøropgaver. De er ikke at sammenligne med en dumper, men det ligner. Lastbilerne kan køre med væsentligt mere end 32 ton på lukkede områder, hvilket øger effektiviteten på opgaverne.
Chauffør Brian Hangaard er tryg ved sin nye Volvo FMX 500 8x6, efter at han har fået forhjulstræk. Den er blevet markant mere manøvredygtig i løst underlag, fortæller han.
Bjørn Filtenborg udfører en bred vifte af opgaver så som afhentning af dagrenovation og industriaffald i flere kommuner, asfaltudlægning, slamsugning og ikke mindst alle former for entreprenørkørsel. Virksomheden har også to store mobile betonknusere, som transporteres rundt til opgaverne på blokvogne.
Virksomheden blev stiftet i 1978 af Arne Filtenborg, som i dag er pensionist. Firmaadressen i Nykøbing Mors by bliver i øvrigt skiftet ud med en ny inden for et par år. Bjørn Filtenborg har købt syv hektar jord uden for byen, hvor man er i fuld gang med at rejse en hal på 1.200 kvadratmeter til affaldssortering. Efterfølgende skal der bygges værksted og administrationskontor på den store grund.
Fakta om Vognmand Filtenborg

- Etableret: 1978
- Stifter: Arne Filtenborg.
- Nuværende ejer: Anden generation - Bjørn Filtenborg
- Antal medarbejdere: 42
- Antal lastbiler: 30 Volvo lastbiler
- Opgaver: Entreprenørkørsel, asfaltarbejde, knusning af beton, brokker eller asfalt, industri- og dagrenovation m.m.
- De nye Volvo FMX er leveret af Volvo Truck Center Viborg
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Vognmand i Stenlille kan køre med store maskiner på ny tre-akslet trailer
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Logistikselskab i Odense tog to to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilforhandler har fået ny mand med salgserfaring
- Mester flytter elektrisk med to Master-biler
- Kranproducent fra det sydlige Aarhus etablerer eget datterselskab i Spanien
- Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |