Forsiden
      

Ny fire-akslet lastbil med hejs og kran skal arbejde for to pensionerede

Mandag 8. marts 2021 kl: 20:27
Af: Redaktionen

Ny fire-akslet lastbil med hejs og kran skal arbejde for to pensionerede

Som vi her på transportnyhederne.dk fortalte i sidste uge, har Thyholm Murer A/S på Thyholm i den vestlige del af Limfjorden taget en ny fire-akslet lastbil opbygget med kran og hejs i brug. I den første omtale havde vi fokus på kranen og hejset, mens vi i det følgende vil se mere på lastbiler og fortælle lidt virksomheden, og hvad den nye lastbil skal bruges til

Thyholm Murer A/S er en byggevirksomhed, som blev grundlagt for 40 år siden, ar i dag en medarbejderstab på omkring 60 mand. Virksomheden, der bygger alt fra énfamilieshuse til større etageejendomme, offentligt byggeri og erhvervsbyggeri, har specialiseret sig i byggerier med lavt energiforbrug. Det kræver mange materialer og en stor maskinpark at holde alle aktiviteter kørende, og her er den nye lastbil - en fireakslet Scania R 520 opbygget hos Sawo med kran og hejs - et vigtigt led.


Den nye Scania, der er leveret af Stiholt’s lastbilsælger Lars Pedersen i Thisted, får nok at se til, for den skal erstatte to ældre lastbiler - en DAF fra 2008 og en Scania fra 2010.


- Vi har specificeret vores nye Scania som et fleksibelt arbejdsredskab der skal køre med alle former for materialer til vores byggerier. Samtidig skal den transportere vores maskiner og løse forskellige kranopgaver, siger Dan Gravgaard, som sammen med sin bror Rasmus, ejer han Thyholm Murer A/S.


De står i fællesskab for indkøbet af den nye fire-akslede Scania R 520 med tripple-bogie med træk på de forreste bagaksler. For at kunne løse så mange opgaver som muligt er den udrustet med træktøj, stik til lys, og koblinger til luft og hydraulik, så den også kan køre med eksempelvis kærre, påhængsvogn.
Bilen er leveret med en række sikkerhedsudstyr - eksempelvis højresvings- og bakkamera, bak-alarm, regnsensor, fartpilot med afstandsradar, skivebremser med ESP, Hill Hold, LED-forlygter, ekstra tåge- og fjernlygter i tag, front og kofanger, bagudrettede kameraer og forbredningsreflekser til kørsel med overbredt gods som for eksempel pavilloner.


Det luftaffjedrede førerhus er leveret med Premium-stole med integreret ventilation, stort infotainment- og navigationssystem, fuldautomatisk klimaanlæg med ekstra kabinevarmer, fuld læderpakke med mere.
Drivlinen består af en 16,4 liters V8-motor, en 14-trins gearkasse med to krybegear samt enkeltreduceret tandembagtøj med langs- og tværgående differentialespærrer. Dertil kommer fuld luftaffjedring samt styrbar støtteaksel bag trækakslerne.


Thyholm Murer A/S har valgt at tegne en 10-årig serviceaftale med udvidet drivlinedækning i 10 år hos Stiholt.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland
- Transportvirksomhed på Vestsjælland tager læsset med ny fire-akslet tiptrailer med Hardox-lad
- Tysk lastbilproducent sender 200 lastbiler med brintforbrændingsmotorer ud på vejene

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst