Klik venligst



Forsiden
      

Entreprenør har fået nyt og tungt materiel

Søndag 26. september 2021 kl: 12:44
Af: Redaktionen

Entreprenør har fået nyt og tungt materiel
Med den seneste lastbil har CAC Entreprenør fem østsvenske lastbiler i son flåde.

CAC Entreprenør A/S i Terndrup i det østlige Himmerland kører det tunge materiel i stilling, når virksomheden løser opgaver inden for eksempelvis nedbrydning, betonknusning og støbning af fundamenter. Det gælder både maskinparken af gravemaskiner, gummigeder og knusere, men det gælder også CAC Entreprenørs flåde på fem lastbiler, hvor den senest tilkomne er en fire-akslet Scania R 530 B8x4*4 kranbil leveret af Stiholt, der er autoriseret Scania-forhandler

- Den nye Scania erstatter en ældre MAN, som vi fik med i forbindelse med overtagelsen af en anden entreprenørforretning, siger Allan Christensen, der sammen med sønnen Casper lægger forbogstaver til CAC Entreprenør.


- Vi er generelt rigtig godt tilfredse med både Scania og Stiholt, og da vores chauffør Rico også er temmelig Scania-tosset, var der jo ikke så meget at betænke sig på. Vi beskæftiger os med tunge sager, så derfor blev den nye Scania en V8’er, for vi når hurtigt op på de max. 56 tons vogntogsvægt med fuldt lastet forvogn og kærre, siger han videre.


Den nye fire-akslede Scania R 530 er opbygget hos Fyns Karosseribyg (FKB) i Odense med en bagmonteret og aftagelig Palfinger PK 26002-kran samt et HMF-wirehejs. FKB har også stået for malingen af bilen.


Da det kan gå hårdt for sig på byggepladserne, hvor den nye lastbil får sin daglige arbejdsdag, har CAC Entreprenør valgt at få den leveret i såkaldt XT-version med ekstra solid forkofanger med 40 tons kapacitet i træktøjet, ekstra kraftigt bundskjold under motoren, beskyttelsesgitre foran LED-forlygterne, ekstra hårdføre sidespejle med mere.


I den anden ende af bilen sikrer et kraftigt tandembagtøj med navreduktion, at bilen har de nødvendige terrænegenskaber til både at komme helt ind i bunden af byggepladserne og komme ud igen. Medvirkende til dette er også den styrbare støtteaksel bag tandembogien, der kan aflastes og endda løftes fri af underlaget selv med bagmonteret kran.


Ellers er den nye R 530 veludstyret. Chauffør Rico har - inden for rimelighedens grænser - fået lov til at sætte rigtig mange krydser på bestillingssedlen for komfortudstyr. Han satte eksempelvis kryds ved eksklusivt instrumentpanel med krom-detaljer, termosideruder, komplet læderindtræk, Premium infotainmentsystem med integreret navigation samt ekstra 6 kW motor- og kabinevarmer.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blokvognstrækker er sendt til Tølløse
- Genbrugsvirksomhed i Frederiksværk kører elektrisk
- Fire franske med tre aksler er klar til at trække læsset
- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Ny slamsuger til udlejning er med fire luftaffjedrede aksler
- Motor med stop/start-funktion kan reducere brændstofforbrug og CO2-udledning under kørsel
- Lastbilforhandler ændrer sin organisation for at styrke fokus på kunderne
- Produktchef kommer fra lastvognsværksted i Odense
- Transportvirksomhed skifter til én lastbilleverandør
- Ny fire-akslet forvogn med kran og wirehejs skal køre med tre-akslet kære
- Tip-kærre til asfalt er sendt til Sydvestjylland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst