Forsiden
      

Vanvidskørsel: Ukrainsk lastbilchauffør skal i fængsel i 20 dage

Onsdag 22. december 2021 kl: 10:25
Af: Redaktionen

Promillen nåede op på 2,66, da en lastbilchauffør i november kørte ind i en rundkørsel og ramte en personbil – et klart eksempel på vanvidskørsel. Nu er chaufføren idømt 20 dages ubetinget fængsel, tre års frakendelse af kørekortet og fire års indrejseforbud i Danmark. Den polske vognmand får derimod lov til at beholde sin lastbil

Da sagen tirsdag blev behandlet i Byretten i Aalborg, krævede politiets anklager bl.a.., at chaufføren blev fradømt kørekortet, udvist af Danmark og et indrejseforbud. Desuden forlangte anklageren, at lastbilen bliver konfiskeret efter reglerne om vanvidskørsel.

Den 51-årige lastbilchauffør erkendte sig skyldig. Dommen lød på 20 dages ubetinget fængsel og tre års frakendelse af kørekort. Desuden blev han udvist af Danmark og har fået fire års indrejseforbud, oplyser senioranklager Morten Sønderby, Nordjylland Politi til TV2 NORD

Den polske vognmand fik derimod lov til at beholde sin lastbil.

Morten Sønderby forklarer, at dommen har baggrund i en tidligere kendelse fra Vestre Landsret i en lignende sag. Den pågældende vognmand kunne ifølge denne dom ikke have forudset, at hans chauffør ville have brugt køretøjet til vanvidskørsel, og at en konfiskation ville have været et uforholdsmæssigt tab for vognmanden.

- Regelsættet om vanvidskørsel er enormt kompliceret og bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag. En ting er vanvidskørsel i egen bil - en anden er, når det sker i et køretøj, man har fået stillet til rådighed som arbejdsredskab, siger Morten Sønderby til TV2 NORD




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst