Klik venligst

Forsiden
      

Containertransportør indsætter flere gasdrevne trækkere

Tirsdag 29. november 2022 kl: 10:43
Share  


Af: Redaktionen

Containertransportør indsætter flere gasdrevne trækkere
Iveco S-Way har med gas-motor en rækkevidde på op til 1.600 kilometer pr. optankning.

Den danske transportvirksomhed, Ancotrans, har forøget antallet af trækkere med gas-motorer i sin afdeling i Hamburg. De første to blev sat i drift sidste år, og fornyligt kom yderligere fem til. Ancotrans' erfaringer med de gasdrevne trækkere er god - de har leveret en høj driftssikkerhed, en god rækkevidde og en markant CO2-reduktion. Den danske transportvirksomhede mærker en reel og stigende efterspørgsel på grøn containertransport hos transportkøberne

- Vi har haft en miljøstrategi siden 2007, og vi har i de senere år arbejdet målrettet på at minimere vores CO2-udledning, siger Mogens Røigaard, der er driftsdirektør (COO) hos Ancotrans. 


Han er ansvarlig for drift og indkøb hos Ancotrans, der i dag råder over ca. 250 egne lastbiler og beskæftiger yderligere ca. 600 undervognmænd på daglig basis - heraf ca. 120 egne og ca. 375 indlejede enheder alene i Danmark. 


- Vores fem nye Iveco gas-trækkere skal lige som de to foregående køre ud fra vores afdeling i Hamborg. De tyske vilkår for kørsel med ”grønne lastbiler” har længe været bedre end i Danmark, og efter en turbulent periode for energipriserne ser det ud, som om gaspriserne har toppet til gavn for TCO’en på gasbilerne, siger Mogens Røigaard. 


Både Ancotrans’ to første og de fem nye Iveco’er er af typen S-Way AS440S46 NP T/P LNG, - det vi sige to-akslede sættevognstrækkere med gasmotorer på 460 hk og dobbelte tanke til opbevaring af flydende gas på chassiset. Tankene rummer op til i alt 390 kg flydende gas, hvilket giver en rækkevidde på ca. 1.600 kilometer med 40 tons vogntogsvægt på en optankning. Det betyder, at bilerne eksempelvis kan køre fuldt lastede skibscontainere mellem containerterminalerne i Hamborg eller Bremerhaven og København eller Aarhus og retur igen på én optankning. 


Styrker indsatsen på den korte bane 
- Vi holder indtil videre vores gasbiler på den tyske side af grænsen. Det er egentligt ærgerligt, for biogassen er faktisk den eneste teknologi, der kan give markante CO2-reduktioner her og nu. Samtidig reduceres partikeludledningen, fordi forbrændingen af gas er markant renere end ved kørsel på diesel. Det er virkelig noget, der kunne styrke transportbranchens miljø- og klimaindsats også på den korte bane, siger Mogens Røigaard. 


Ud over at håbe på lavere og mere stabile gaspriser bygger Ancotrans også håbet på mere grøn containertransport på en stigende kundeefterspørgsel. 


- Vi mærker en reel og stigende efterspørgsel på grøn containertransport. Mange af vores kunder er også ved at være indstillet på at betale mere for CO2-venlig transport, men vi er ikke i mål endnu. Konkurrencen på landevejene er benhård, men den grønne omstilling i transportsektoren 
kommer ikke af sig selv. Biogas er én af de oplagte veje, og vi gør, hvad vi kan, fremhæver Mogens Røigaard. 


Om Ancotrans’ nye Iveco S-Way: 
  • To-akslede sættevognstrækkere type S-Way AS440S46 NP T/P LNG
  • Cursor 13 - 13-liters gasmotor på 460 hk v. 1.620-1.900 o/min. og 2.000 Nm v. 1.100- 1.620 Nm
  • 12-trins Hi-Tronix gearkasse med fuldautomatisk gearskifte
  • Enkeltreduceret bagtøj med mekanisk differentialespærre
  • Ved vogntogsvægt på 40 tons har trækkerne en rækkevidde på op til 1.600 km pr. optankning
  • Bilerne er omfattet af komplet serviceaftale i 60 måneder ved en årlig kørestrækning på 120.000 km
  • Bilerne er solgt af Key Account Manager Jesper Smedegaard fra Iveco North Europe i Albertslund og klargjort til levering af Iveco-forhandler Bache A/S i Padborg

Om Ancotrans:
  • Ancotrans er en af de førende virksomheder inden for containertransport på landevej og en af Danmarks ældste familieejede og -ledede virksomheder
  • Virksomheden har en ambitionen om at opbygge et europæisk Ancotrans-netværk baseret på sunde værdier og blive 100 procent CO2-neutral
  • Siden 1970’erne har vejtransport af alle typer skibscontainere været Ancotrans’ primære aktivitet med ca. 850 lastbiler og 2.000 containerchassiser i daglig rotation i Danmark, Sverige, Tyskland og Benelux
  • Ancotrans, der blev grundlagt i 1882 i København, har i dag kontorer i Odense, Aarhus, Aalborg, Helsingborg, Göteborg, Hamborg, Rotterdam og Köln






Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tre-akslet tip-trailer rummer 31 kubikmeter i kassen
- Med udgangen af januar er det slut med gratis indgang til transportmesse
- Forhandlere og medarbejdere blev prist
- Taastrup og Hirtshals får de første ladepladser til el-lastbiler
- -Der er brug for en politisk håndsrækning
- Ringsted-vognmand tager to med tandemakselløft
- Mælken til Mammen bliver trukket med friske franske heste
- Vognmand ved Roskilde fik to på samme dag
- Fragtmand i trekant-området kører ud med ny to-akslet city gardintrailer
- Tysk transportkoncern sætter sine første 100 tyske el-lastbiler ind i 2024
- Lastbilvirksomhed byggede selv sin nye trækker op
- Holbæk-vognmand valgte V8'er med et

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst