Klik venligst

Forsiden
      

Udstiller sætter lastbiler, busser medarbejdere op til transportmessen i Herning

Mandag 16. januar 2023 kl: 20:34
Share  


Af: Redaktionen

Scania i Danmark arbejder på at køre det store setup i stilling til Transport 2023. Lastbiler og busser er så godt som klar, det samme gælder skjorterne, der nærmest er strøget, så alt og alle hos Scania vil være parate til Transport 2023

Scania kommer i år til Herning med et stærkt hold og et bredt udvalg af produkter - køretøjer og løsninger - til alle i transportbranchen, hvor el og gas vil være stærkt repræsenteret side om side med V8 og Super på messen, hvor Scania i år er i Hal D, E, B og H.


Scania fremhæver allerede nu, at der vil være rig mulighed for at få et kig på og høre mere elektriske løsninger, hvor både BEV (Batterielektriske lastbiler), HEV (Hybrid) og PHEV (Plug In Hybrid) vil indtage pladserne på Scania's stand i selskab med gaslastbiler, der bliver kørt til Herning i flere udgaver.


Der vil være bud på løsninger til alle typer af vognmandsforretninger og transportfirmaer, og i erkendelse af, at transportbranchen mange år endnu vil have behov for dieseldrevne lastbiler, har Scania valgt at både V8- og Super-motoren skal have en stolt plads i Messecenter Herning endnu et år.


- Vi ved, at mange af vores kunder kommer til transportmessen i Herning, og vi ved, at rigtig mange af messens gæster gerne vil se den brede palette. De kommer for at se nyheder, og hvad der rører sig, og de kommer også for at se nogle vilde opbygninger og det store tjubang-setup. Vi har det hele til alle, og det skal vises frem, siger Jannie Christiansen, der er Marketing- og Kommunikationschef hos Scania Danmark.


På service-siden er en del af Scania's opbygger-team til stede på messen, hvor de vil have tid til at møde eksisterende kunder og nye kunder til en faglig snak.


Derudover er Scania Finans med på messen sammen med Scania Fleet Management og Scania Driver Academy. Finanseksperterne kan fortælle om løsninger, der kan spare vognmanden for ekstraudgifter, hvis et uheld sker og lastbilen totalskades. De står også klar til at tale om Scania's fordelagtige lastbilforsikringer til både nye og brugte biler.


Hos Scania Fleet Management vil de besøgende kunne få en solid orientering om fordelene ved Scania's løsning til GPS-kortvisning af bilerne, detaljeret brændstofopfølgning, automatiseret fartskriver-service samt geo fence-funktioner, der er ved at finde deres vej ind til blandt andet automatisk hastighedsbegrænsning ved bykørsel eller omskiftning til elektrisk drift for en hybrid-lastbil, der nærmer sig en kundedefineret “silent-zone”.


Interesserede vil også kunne høre mere om muligheden for at tage kørekort til lastbil hos Scania Driver Academy, der er AMU-godkendt. Scania's undervisere vil være på standen og klar til at fortælle om holdstart, priser og undervisning. Den praktiske undervisning på Scania Driver Academy sker i de nyeste Scania modeller.


Også på busfronten melder Scania, at der vil være spændende på årets transportmesse.


På messen i år vil Scania levere to meget interessante lastbiler til et par af Danmarks kendte vognmænd. Når nøglerne er givet videre til deres ejermænd vil besøgende få lejlighed til at tale med vognmændene, se deres nye leveringer og blive inspireret. 




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Murermester på Møn ruller ud med ny let lastbil med wirehejs
- Vognmand fra Thy tipper med fire-akslet asfalt-trailer
- Vognmand i Aars har taget fire-akslet forvogn med kran i brug
- Fire-akslet forvogn er opbygget med kroghejs og kran
- Uldum-vognmand tager fat med fransk pusher-trækker
- Hos vognmand i Vendsyssel er sand mere end det på stranden
- Britisk leasing-selskab bestiller 1.500 lastbiler - flest med dieselmotorer
- Lokal vognmand fik lastbil leveret fra lokal leverandør
- City-gardintrailer med to-aksler er sendt til Skovby
- Plantegrosist valgte to-akslet trækker med lavere førerhus
- Tredie opbygning er leveret til tredie generation
- Vognmand på Vestsjælland sætter tre-akslet sættevognstrækker igang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst