Forsiden
      

Dansk transport-koncern modtager 20 el-lastbiler fra svensk producent

Mandag 6. marts 2023 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Dansk transport-koncern modtager 20 el-lastbiler fra svensk producent

Volvo Trucks leverede fredag 20 fuldelektriske tunge lastbiler til den danske logistikvirksomhed, DFDS, afdeling i Göteborg. Leverancen er en del af en samlet ordre på 125 elektriske lastbiler, som DFDS har bestilt hos Volvo Trucks. En del af den nye elektriske flåde skal bruges til at transportere varer til og fra Volvo Trucks’ monteringsfabrik i Göteborg

14 af de nye Volvo FM Electric vil blive indsat til transporter til og fra Volvo Trucks' monteringsfabrik for tunge lastbiler lige uden for Göteborg. Initiativet markerer et vigtigt skridt for Volvo Trucks i at nå sine bæredygtighedsmål - at have en 100 procent fossilfri forsyningskæde i 2040. Desuden indgår der også fossilfrit stål i fire af de 20 elektriske lastbiler, der nu leveres til DFDS.


- Vi tror fuldt og fast på at gå forrest med et godt eksempel. At begynde at bruge emissionsfrie lastbiler ved transport af vores egne indgående varestrømme er en vigtig del af vores strategi for at skabe et bæredygtigt transportsystem i verdensklasse. Jeg er virkelig stolt over at have DFDS som partner på denne rejse, siger Roger Alm, der er President for Volvo Trucks.


Udbredelsen af elektriske lastbiler med nul-emissionudstødning er en del af DFDS' ambition om at blive CO2-neutral i 2050.


- At erstatte vores konventionelle diesellastbiler med alternativer som Volvo FM Electric vil medføre betydelige reduktioner i vores CO2-udledninger. Men denne indsats kræver meget mere end økonomiske investeringer. Det er vigtigt at arbejde med energileverandører og førende producenter som Volvo Trucks for at gøre vores klimaambitioner til virkelighed. Omstillingen kræver den rette infrastruktur og samarbejde på tværs af forskellige samfundsområder. Det kan ikke opnås ved at arbejde alene, siger Niklas Andersson, der er Executive Vice President og Head of Logistics Division hos DFDS.


Siden Volvo Trucks begyndte produktionen af fuldelektriske lastbiler i 2019, har virksomheden solgt over 4.300 elektriske lastbiler i op mod 40 lande rundt om i verden. Volvo Trucks tilbyder i øjeblikket et bredt modeludvalg med serieproduktion af seks forskellige elektriske lastbilmodeller, der dækker en meget bred vifte af transportopgaver i og mellem byer. Volvo Trucks’ globale mål er, at 50 procent af alle de nye Volvo-lastbiler, der sælges i 2030, skal være elektriske.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst