Forsiden
      

Dieselmotor i nyeste version lander i Klasse 3 - og trækker vejafgiften nedad med 26 øre

Tirsdag 24. oktober 2023 kl: 20:11
Af: Redaktionen

Dieselmotor i nyeste version lander i Klasse 3 - og trækker vejafgiften nedad med 26 øre
Den kilometerbaserede og CO2-afhængige kilometerafgift's fem klasser. (Kilde: Lovforslaget om afgiften)

1. januar 2025 - om et år og godt to måneder - træder loven om kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift for køretøjer over 12 ton totalvægt i kraft. Det vil betyde et spænd i omkostningerne pr. kørt kilometer for vognmænd og andre med tunge køretøjer afhængig af, hvilken CO2-emissionsklasse deres køretøjer ender i. OPDATERET MED OVERSIGT OVER AFGIFTERNE I MILJØZONERNE

Svenske Scania oplyser, at den seneste Super 13-liters dieselmotor ender i Klasse 3, hvilket betyder, at kilometerafgiften bliver 26 øre lavere pr. kilometer end den dyreste klasse. Kører en bil med den nyeste Scania Super 13-liters motor er der yderligere 14 øre at hente pr. kørt kilometer.


Det er beregningsværktøjet VECTO, der danner grundlag for, hvilken klasse et køretøj lander i. Det er EU Kommissionen, der har udviklet VECTO, som siden januar 2019 har været et obligatorisk værktøj til at udregne alle nye lastbilers CO2-udledning samt brændstofforbrug.


Den danske stat har med vedtagelsen af loven om vejafgift for tunge køretøjer fastsat priserne i fem forskellige klasser, hvor klasse 5 er den bedste og dermed den billigste, mens klasse 1 er den dårligste og dermed den dyreste. Det er udelukkende elektriske lastbiler og køretøjer, defineret som nulemissionskøretøjer, der lander i klasse 5. For konventionelle diesel-lastbiler er den absolut bedste klasse, det lige nu er muligt at lande i, klasse 3. Og det er en eftertragtet klasse set ud fra den besparelse, der er at hente og set ud fra et miljømæssigt aspekt.


Scania's nye Super 13-liters motor, der blev lanceret tilbage i 2021, kørte den ind med et dieselforbrug, der var 8 procent lavere end Scania's tidligere 13-liters motor, der i forvejen havde et lavt brændstofforbrug.


Det lave brændstofforbrug betyder eksempelvis, at en tre-akslet Scania R 560-bogie kører ind i klasse 3 og set i forhold til en tilsvarende trækker, der havner i klasse 1, vil forskellen efter et år være et plus på 26.000 kroner med 100.000 km om året.


I reglerne for den nye afgift står der, at køretøjet, og dermed hvilken klasse køretøjer er registret i, skal genberegnes hvert sjette år. Det betyder, at Klasse 3, som Scania's Super 13-liters motor havner i, holder de næste seks år. Det gør forskellen til lastbilen i Klasse 1 også. Det betyder, at efter seks år er der opbygget en forskel alene i kørselafgifter på 6 gange 26.000 kroner lig med 156.000 kroner uden at den ekstra forskel, der vil være, hvis der også er kørsel i miljøzoner.


Scania gør opmærksom på, at grænseværdierne bliver skærpet 1. juli 2024. Derfor er det vigtigt, at man får taget det forhold med i sine betragtninger i forhold til, hvornår bilen bliver registreret.


Går man som kunde med tanker om at investere i en ny lastbil, peger Scania på, at det er vigtigt at sikre sig, at den nye lastbil kan køre ind i Klasse 3 - også efter 1. juli 2024, hvor kravene for lastbilernes beregninger og dermed klasse-inddeling bliver strammet.



Ved kørsel på afgiftspligtige vejsegmenter, som helt eller delvis er placeret inden for miljøzoner, lægges ovenstående beløb til satserne for lastbiler og køretøjskombinationer.





Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognscenter på Avedøre Holme kører ind under en større lastvognsvirksomhed
- Maskinstation fik to nye fire-akslet tip-trailer i god tid inden snevejret
- Vognmand i Tjele satte kryds ved sikkerhed og komfort
- Den fjerde af fire er leveret til vognmand i Skive
- Renovationsbil med tre aksler har gearkasse med automatiseret gearskifte
- Fransk dækproducent har 100 års erfaring med regummiering
- Tip-kærre er bygget til transport af asfalt
- Dæktryks-app er blevet integreret med lastbil-app
- Varebil vinder priser
- Batteri-elektrisk varebil fra Frankrig kører også ind blandt lastbilerne
- Serieproduktion af tunge elektriske lastbiler går i gang i Frankrig
- Dæktryksovervågningssystemer bliver obligatoriske fra juli næste år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst