Iveco præsenterer 500 kilometers rækkevidde med sin første tunge elektriske lastbil
Torsdag 16. november 2023 kl: 13:35
Af: Redaktionen
Den første tunge batteri-elektriske lastbil fra Iveco kan køre op til 500 kilometer på en opladning. Den nye Iveco S-eWay kan med en hurtig opladningskapacitet på 350 kW køre ind og bruges til eksempelvis regional transport. Med video fra Iveco
Den fuldt batterielektriske Iveco S-eWay har et batterisystem bestående af ni 82 kWh-batterier, der giver i alt 738 kWh. Iveco S-eWay har hurtig opladning op til 350 kW og kan genoplade 80 procent af batteriets ladetilstand på 90 minutter. Batterierne er blevet testet under virkelige forhold med ekstreme temperaturer fra -30 til +50 °C for at optimere batteriernes termiske styringssystem.
Iveco's to-akslede S-eWay trækker drives af dobbeltmotoren eAxle produceret hos Iveco's søstermærke, FPT Industrial, der er specialiseret i avancerede drivlinjeteknologier. Den dobbeltmotorede eAxle leverer 480 kW kontinuerlig effekt og et drejningsmoment på 1.800 Nm.
Akslens kompakte design gør det muligt at have alle batterimoduler i chassiset, så der ikke er behov for en "rygsæk" med batterier på førerhuset. Derudover betyder det kompakte design, at Iveco S-eWay kan udnyttes på samme måde med hensyn til længde som dieseldrevne versioner.
Den elektriske drivline har seks tilstande med regenerativ bremsning, der med til at maksimere energieffektiviteten.
Iveco S-eWay har et rummeligt førerhus med mange opbevaringsmuligheder. Førerpladsen har et stort 12,8-tommer digitalt førerdisplay, der er designet til kun at vise de mest relevante oplysninger for at gøre det enklere for chaufføren. Via et 17-tommer infotainmentdisplay, der med større ikoner er overskueligt at navigere i, er der adgang til et navigationssystem til tunge lastbiler med eksempelvis rutebegrænsninger.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tip-kærre er bygget til at køre med asfalt til asfaltmaskiner
- Tysk producent slutter den elektriske række med en ny 16 tons lastbil
- Vognmand i Tørring tog to af samme slags med tip
- Forhandler accelererer salget af trailere
- Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
- Lastvognssælger er udlært mekaniker
- De mest brændstoføkonomiske nogensinde
- Tre-akslet tip-kærre skal køre hos entreprenør i Salling
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Tip-trailer med automatisk rullepresenning kan rumme 61,5 kubikmeter i kassen
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



.jpg)


