Forsiden
      

Fransk varebil kommer i ny elektrisk udgave

Tirsdag 21. november 2023 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Fransk varebil kommer i ny elektrisk udgave

Renault Master i nyeste udgave kommer med elektrisk drivlinje, der kan køre op til 410 kilometer mellem hver opladning. Den nye Renault Master, der er fjerde generation af Master-modellerne, kan også leveres med en dieselmotor, som Renault betegner som nøjsom

Siden 1980 er der rullet over tre millioner eksemplarer af den store Renault Master af samlebåndet på fabrikken i Batilly i det østlige Frankrig. Med over 40 års erfaring i varerummet lancerer Renault fjerde generation af varebilen, der er solgt i over 50 lande.


Den nye Renault Master fås med en lang række forskellige drivlinjer, men den mest nyskabende er den elektriske version, der fås med et 40 kWh batteri og et  87 kWh batteri. Hvor en Renault Master med det lille batteri har en rækkevidde på op til 180 kilometer, har en Renault Master med det store batteri op til 410 kilometers rækkevidde.


Drivlinen i begge varianter har et drejningsmoment på 300 Nm til rådighed og to motorer, yder yder henholdsvis 130 og 140 hk.


Opladning kan ske både ved DC - og AC-opladning. Den kan lades med 130 kW DC-ladning eller 22 kW AC-ladning. 130 kW DC-ladningen giver bilen 229 km rækkevidde på 30 minutter, og med 22 kW AC lader klares fra 10 procent til 100 procent på lige under fire timer.


Som noget nyt vil den nye Master have Vehicle-to-Load (V2L) og Vehicle-to-Grid (V2G) muligheder. Dette betyder, at man kan oplade eksterne elementer, som powertools fra et stik i førekabinen eller i varerummet. Er bilen ombygget som eksempelvis kølebil, vil man også kunne bruge bilens batteri til køleanlægget. Ud over at kunne oplade eksterne elementer vil man også kunne føre strøm tilbage i elsystemet - det der er kendt som vehicle to grid (V2G)


Ud over den elektriske drivline kan Renault også levere Master-modellerne med fire forskellige dieselmotorer, der yder henholdsvis 105, 130, 150 og 170 hk. Ifølge Renault bruger de nye dieselmotorer 1,5 liter mindre brændstof pr. 100 kilometer, hvilket giver 39 gram mindre CO2-udledning pr. kørt kilometer. 


Man kan vælge mellem manuel og automatisk transmission. Automatgearet er en ny effektiv 9-trins EAG9 converter gearkasse. 


Alle versioner af Master er bygget på fabrikken i Batilly. Motorer og gearkasser er lavet i Frankrig, batterierne er samlet i Frankrig (produceret af LG i Polen) og 84 procent af alle underleverandører er fra Frankrig.


Den nye Master kommer i 40 forskellige versioner, der går fra 11 til 22 kubikmeter, med en 400 bredere sidedør og op til 100 mm længere lastområde. Master har en desuden en kortere akselafstand og en nydesignet foraksel, hvilket betyder 1,5 meters kortere venderadius og bedre manøvredygtighed. Den nye Master fås i tre versioner. L2 er basisbilen, L3 fås med for og baghjulstræk, mens L4 er baghjulstrukket.


- Potentialet for ny Master er stort i Danmark. For det første får vi endelig modellen med et rigtigt automatgear, hvilket vi har savnet. Og så er det jo fantastisk, at vi får en Master E-TECH med en rækkevidde på 410 kilometer. Netop begrænset rækkevidde har jo været et af de ømme punkter ved den nuværende elektriske Master. Det er der i den grad lavet om på med den nye Master, siger Nikolaj Elgaard, der er Product Manager LCV.


Han oplyser, at der endnu ikke er sat en eksakt dato for introduktion, ligesom priserne heller ikke er klar endnu.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er blevet hentet til Djursland
- Tysk lastbilproducent har fået bestillinger på 700 elektriske lastbiler
- Fire-akslet trailer har både gående gulv og automatisk rullepresenning
- Tysk transportkoncern med speciale i transport af flydende produkter udskifter 165 trækkere
- Tre-akslet kærre er opbygget med hejs og skørter
- Tip-trailer kommer med "råstoffer"
- Hedensted-vognmand trækker tunge læs med 530 heste i fire-akslet tungtrækker
- Gardintrailer kom tværs over land og vand
- 13 er blot et tal mellem 12 og 14
- To-akslet tip-trailer er hentet til Sydvestfyn
- Logistikcenter hos lastbilproducent får energi fra solen
- Døgnvirksomhed kører ud med tre-akslet gardintrailer og medbringer en truck

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst