Februar bød på flere nyregistrerede varebiler, lastbiler og busser
Mandag 11. marts 2024 kl: 10:57
Af: RedaktionenAntallet af nyregistrerede varebiler steg med knap 22 procent i februar i år sammenlignet med februar sidste år. Antallet af nyregistrerede lastbiler steg med 34 procent, mens antallet af nyregistrerede busser steg med 18,2 procent. Det oplyser interesseorganisationen De Danske Bilimportører
I februar blev der nyregistreret 2.144 nye varebiler, hvilket var 383 flere end i februar sidste år hvor antallet endte på 1.761.
Den lettere vægtklasse (op til 2.500 kg) gik tilbage i andel med 11 procentpoint og udgjorde 19,1 procent af markedet. Den mellem-tunge vægtklasses (2.501 - 3.490 kg) opnåede en markedsandel på 53,6 procent efter en fremgang på 8,3 procentpoint, mens den tungeste vægtklasse for varebiler (over 3.491 kg) gik frem med 2,6 procentpoint og udgjorde 27,3 procent af markedet
For lastbilernes vedkommende blev der nyregistreret 410 lastbiler over 3,5 ton i februar, hvilket var 34 procent flere end i februar sidste år.
Lastbilerne er kommet godt fra start i 2024 og viste imponerende vækst igen i februar, hvor antallet steg med 34 procent sammenlignet med februar sidste år. Der blev indregistreret 410 nye lastbiler, hvilket er 104 flere end i februar 2023, hvor antallet var 306.
Andelen af nyregistrerede el-lastbiler blev på 7,1 procent i februar
Set på vægtklasser blev 7,8 procent af de nye lastbiler registreret i den lette vægtklasse fra 3,5 ton til og med 16 ton. 31,5 procent af lastbiler blev registreret i den mellemtunge klasse fra 16 ton til og med 24 ton, mens 60,7 procent blev registreret i den tunge vægtklasse over 24 ton.
Når det gælder busserne blev der i februar i år nyregistreret 26 busser mod 22 i den tilsvarende måned sidste år, hvilket var en stigning på 18,2 procent.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |