Elektrisk lastbil fra Vestsverige får 600 kilometers rækkevidde
Tirsdag 3. september 2024 kl: 13:45
Af: RedaktionenVolvo Trucks' næste generation af tunge elektriske lastbiler vil kunne køre op til 600 kilometer, inden batterierne skal lades op på ny. Volvo Trucks betegner den længere rækkevidde som et gennembrud for emissionsfri langturskørsel uden udledning af forurenende stoffer undervejs
Til næste år lancerer Volvo Trucks en ny version af sin FH Electric-lastbil med en øget rækkevidde, så den vil kunne køre op til 600 kilometer på en enkelt opladning. Det vil gøre det muligt for transportvirksomheder at indsætte elektriske lastbiler ved langturskørsel på interregionale og internationale ruter og samtidig køre en hel arbejdsdag uden opladning undervejs. Den nye Volvo FH Electric vil blive frigivet til salg i løbet af anden halvdel af 2025.
- Vores nye elektriske flagskib bliver et godt supplement til vores i forvejen brede udvalg af elektriske lastbiler og gøre det muligt at udføre landevejstransport også over længere afstande uden udledning af forurenende stoffer under kørslen. Det vil være en fantastisk løsning for transportvirksomheder med et højt årligt kilometertal på deres lastbiler og med et stærkt engagement i at reducere CO2-belastningen fra landevejstransport, siger Roger Alm, der er koncernchef for Volvo Trucks.
Det, der muliggør en rækkevidde på 600 kilometer, er Volvo Trucks' nye drivlineteknologi med en såkaldt e-aksel, der skaber plads til betydeligt større batterikapacitet. Mere effektive batterier, et yderligere forbedret batteristyringssystem samt drivlinens generelle energieffektivitet bidrager også til den forlængede rækkevidde.
Volvo Trucks har i dag otte forskellige batterielektriske modeller på området for mellemtunge og tunge lastbiler i sin portefølje. Det brede produktsortiment gør det muligt at elektrificere transporter til bykørsel og regional distribution, entreprenør- og renovationskørsel og snart også langturstransport. Volvo Trucks har indtil videre leveret over 3.800 elektriske lastbiler til kunder i 46 lande verden over.
- Transportsektoren står for syv procent af den globale CO2-udledning, og batterielektriske lastbiler er vigtige værktøjer til at reducere klimaaftrykket fra transportsektoren. Ud over de vigtige miljømæssige gevinster, som elektriske lastbiler bidrager med, giver de også lastbilchaufførerne et markant bedre arbejdsmiljø med meget lavere støj- og vibrationsniveauer, påpeger Roger Alm.
Hos Volvo Trucks går overgangen til fossilfri landevejstransport med netto-nuludledning i 2040 via en trestrenget teknologistrategi, der bygger på henholdsvis batterielektriske og brændselscelleelektriske teknologier samt forbrændingsmotorer, der kører på vedvarende brændstoffer som grøn brint, biogas eller HVO (Hydrotreated Vegetable Oil).
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Den ene tog den anden sværlasttrailer med på ladet
- Lastbilproducent genbruger komponenter i produktion af nye køretøjer
- Truckcenter udvider mod nord
- Tiptraileren rummer 61,5 kubikmeter og kører på Fyn
- Kasse på forvogn og fire-akslet påhængsvogn blev leveret fra Hedensted
- Læserpris gik til producent af sættevogne
- Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik
- Tankvogn udviklet i Tarm transporterer materialer med til sprængniger
- Tysk lastbil markerede sig i test som en "komplet pakkeløsning"
- To sværlasttrailere blev hentet af en enkelt trækker
- Tre-akslet city-trailer har fundet vejen til sydjysk transportvirksomhed
- Varebil fra 1959 genopstår i nyt elektrisk design-koncept
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |