Pickup'er kan også køre med sneplov
Fredag 21. februar 2025 kl: 13:27
Af: Redaktionen
Isuzo Danmark A/S har indledt et samarbejde med HAFog - Henrik A. Fog A/S - i Brøndby, der er dansk importør af finske Hilltip-produkter - eksempelvis herunder sneplove, saltspredere, rotorkoste og andet specialudstyr til arbejdskøretøjer. Samarbejdet åbner mulighed for særligt tilpassede pickup'er fra Isuzo
Finske Hilltip samarbejder i dag med Isuzo i Finland og har derfor udviklet specifikke monteringskits til Isuzo's pickup, D-MAX, hvilket har åbnet for, at Isuzo Danmark og HAFog kan tilbyde bil og specialudstyr gennem én aftale i stedet for at skulle koordinere bilkøb og udstyr separat.
- Samarbejdet bygger på et fælles fokus på kvalitet og holdbarhed. Hilltip er kendt for sine innovative løsninger, og de har valgt at udvikle beslag og udstyr specifikt til Isuzo D-MAX, fordi netop denne pick-up matcher deres høje standarder. Omvendt har Isuzo valgt Hilltip, fordi deres produkter lever op til vores krav om robusthed og driftssikkerhed, siger René Andersen, der er salgsdirektør hos Isuzo Danmark.
Som en del af samarbejdet bliver det nemmere for Isuzo D-MAX-kunder at få specialudstyr fra Hilltip. Ved bestilling af en ny Isuzo D-MAX kan Hilltip-produkterne tilvælges og monteres direkte på samme måde som eksempelvis et anhængertræk. Alternativt kan eksisterende D-MAX-ejere få eftermonteret udstyret hos en af Isuzo’s samarbejdspartnere, hvis de får behov.
En særlig fordel ved kombinationen af Isuzo D-MAX og Hilltip-udstyr er bilens lasteevne. Med en sneplov og saltspreder monteret vil der fortsat være kapacitet til at transportere cirka 500 kg salt, da Isuzo kan hæve bilens totalvægt, hvilket sikrer optimal funktionalitet i krævende vinterforhold.
HAFog har opbygget et landsdækkende netværk af Hilltip-forhandlere, der tilbyder hurtig assistance via en dedikeret vagttelefon alle døgnets timer, da vinterudstyr typisk anvendes om natten.
- Hilltip-saltspredere er markedsledende og kendt for deres brugervenlige kontrolsystem. Enhederne er ideelle til montering på køretøjer, da de er forholdsvis lette og er nemme at tilkoble via køretøjets 12V batterier, siger Henrik Ørngreen, der er værkfører hos HAFog.
Tillige med saltsprederen er det muligt at montere et mindre belastenden saltvandsanlæg. Og når ledningsnettet er monteret til bilens 12V-batteri, kan systemet hurtigt skiftes fra et saltvandsanlæg til vinterbrug til et varmtvandsanlæg til ukrudtsbekæmpelse i sommerhalvåret. Dermed kan køretøjet anvendes til flere formål og være en endnu mere alsidig og fleksibel løsning for professionelle brugere.
Om Isuzo Danmark A/S:
- Isuzo Danmark AS blev etableret i sommeren 2014 og er et datterselskab i Nellemann koncernen
- Isuzo Danmark AS har hovedsæde i Baronessens Kvarter i Fredericia, hvor både faciliteter og støttefunktioner deles med Nellemann Automotive Distributions øvrige importselskaber
- Nellemann koncernens importselskab i Fredericia beskæftiger i dag 55 ansatte
- Nellemann Gruppen er et af Danmarks ældste bilhuse
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
- Vognmand i Langeskov har fået to nye stjerner
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
- Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
- To tyske mærker kørte frem
- Hollandsk trækker kommer i en specialserie med 100 køretøjer
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- Køretøjer under opbygning bliver fritaget for nye regler
- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)





