Batteri-elektrisk lastbil får dansk premiere på transportmesse i Herning
Tirsdag 18. marts 2025 kl: 16:40
Af: Redaktionen
Iveco fejrer sit 50-års jubilæum på Transportmessen og viser for første gang i Danmark en ny elektrisk lastbil sammen med både historiske og moderne modeller
Den batteri-elektriske lastbil er producentens nye S-eWay, der er fyldt med digitale værktøjer og assistentsystemer på linie med Iveco's dieselmodeller.
- Iveco har altid været synonym med innovation og styrke, og på Transportmessen fejrer vi ikke bare vores historie, men sætter også et skarpt blik mod fremtiden. Vi viser, hvordan vi kombinerer styrke, komfort og digitale værktøjer for at gøre livet lettere for både den enkelte chauffør og flådeejeren, siger Mette Nielsen, der er Country Sales Manager hos Hedin Nordic Truck, der tidligere hed Iveco Danmark, men skiftede navn i forbindelse med, at den svenske Hedin-koncern overtog selskabet.
Iveco lægger op til at give vognmænd og transportinteresserede en oplevelse, hvis de lægger vejen forbi Iveco's stand i Hal D. På standen vil Iveco vise fremtidens transportløsninger - og tage et kig tilbage til tidligere modeller - blandt andet er der mulighed for at tage plads i en Daily-model fra 1987 og den nyeste fra 2024 og på den måde opleve udviklingen inden for ergonomi og chaufførkomfort gennem 37 år.
Iveco præsenterer følgende modeller på standen under transportmessen i Herning:
- S-eWAY: Den første fuldelektriske distributionbil fra Iveco. Den udstillede bil er en kundeopbygget bil
- eDaily 7,2 ton (2024): Et elektrisk chassis, der udstilles uden opbygning, så batteripakkerne kan ses. Modellen er udstyret med tre batteripakker, der sikrer en rækkevidde på op til 300 kilometer.
- Daily 35S18 Van 12 kubikmeter (2024) er den nyeste version af Daily-modellen, der er bygget på et lastbilchassis optimeret til effektiv distribution med høj nyttelast
- Daily 35.10 (1987) - En klassisk varebil, der giver et nostalgisk indblik i Daily-seriens udvikling gennem tiden. Modellen, der er opbygget med et knæklad til biltransport, illustrerer, hvordan varebiler var konstrueret i 1980'erne, og hvordan teknologien har udviklet sig markant siden da
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Længere førerhuse kommer på modelprogrammet hos svensk lastbilproducent
- Overføringsanhænger med lang bogie har tre-vejstip
- Ungarnsk transportvirksomhed har fået 1.500 lastbiler leveret fra samme producent
- Fragtmand har fået syv lange med tre aksler
- Tip-kærre har trevejs-tip
- Ombyggede lastbiler med lang snude skal have ombygningen med i godkendelseserklæringen
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Sønderjysk vognmand hentede fire-akslet tiptrailer i Østjylland
- Åben trailer har fire aksler og truck-beslag bagerst
- Svensk lastbilproducent har syv modeller med fem stjerner
- Nye fem-stjernede resultater i Euro NCAP-test
- Tre-akslet city tip-trailer kan rumme 34 kubikmeter I kassen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




