Flere lastbiler fra hollandsk producent kører fra fabrikken med en serviceaftale
Tirsdag 27. maj 2025 kl: 10:46
Af: Redaktionen
Hollandske DAF Trucks, der er en del af den amerikanske Paccar-koncern, har nået en milepæl med 300.000 DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakter. DAF peger i den anledning på, at flere og flere af de lastbiler, de leverer færdigtmonterede og køreklare, også bliver leveret med en serviceaftale, som kan bidrage til at holde lastbilerne på vejene frem for på værkstederne
DAF fremhæver, at DAF MultiSupport garanterer den højeste oppetid for køretøjer gennem løbende vedligeholdelse, og at transportvirksomhederne opnår den maksimale sikkerhed ved på forhånd at kende omkostningerne pr. kilometer og får mindre ledelses- og administrationsarbejde.
Kontrakt nr. 300.000 blev underskrevet af den polske virksomhed PC Logistics på en New Generation DAF XG 480 lastbil. Køretøjet, som indgår i en ordre på 15 ens specificerede trækkere, skal anvendes til transport af flydende råmaterialer i tankcontainere i Vesteuropa.
Langdistancetransport i Europa
PC Logistics, der blev grundlagt i 2014 og har base i Dębica i det sydlige Polen, driver en vognpark på næsten 100 lastbiler af forskellige mærker, herunder et stigende antal DAF lastbiler. Virksomheden specialiserer sig i langdistancetransport. PC Logistics servicerer sine kunder via et netværk af distributionscentre i 12 europæiske lande.
Serviceaftale åbner for fokus på kerneforretningen
- Vores vigtigste indkøbskriterier for en lastbil er de samlede ejeromkostninger, chaufførkomforten og sikkerheden, siger Konrad Wójtowicz, der er administrerende direktør hos PC Logistics.
- DAF MultiSupport giver os et klart billede af de samlede omkostninger og minimerer samtidig antallet af værkstedsfakturaer. Desuden er vores lastbiler - uanset hvor de befinder sig i Europa - velholdte og drager fordel af maksimal oppetid. Med DAF's skræddersyede kontrakter på reparations- og vedligeholdelsesservice kan vi fokusere på vores kerneforretning, siger han videre.
I anledning af serviceaftale nummer 300.000 peger man hos DAF på, at en DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakt er altid tilpasset den enkelte transportvirksomhed. De kan selv vælge serviceniveau og kontraktperiode og har mulighed for at udvide aftalens dækningsområde til eksempelvis at inkludere opbygninger. Derudover tager DAF's forhandlere sig af al vedligeholdelsesplanlægning og -administration, så virksomhederne kan koncentrere sig om sine kerneydelser.
DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakt sikrer transportvirksomhederne en vedligeholdt vognpark og maksimal køretøjstilgængelighed til en fast pris pr. kilometer. DAF MultiSupport tilbyder fire servicepakker, der varierer fra forebyggende vedligeholdelse til alle tænkelige reparations- og vedligeholdelsestjenester. Med kunder over hele Europa har PC Logistics strategisk valgt en fem-årig DAF MultiSupport Full Care kontrakt til sin voksende vognpark af DAF lastbiler.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmandens datter fik sit ønske opfyldt
- Vognmand har fået trækker med twinsteer
- Bornholmsk logistik-koncern har fået fire elektriske stjerne
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
- Vognmand fik tre klasse 3-lastbiler leveret samme dag
- Fynsk vognmand med blomsterekspertise har fået nye tip-trailere
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)





