To trækkere er opbygget til forskellige opgaver - og leveret til den samme
Onsdag 18. marts 2026 kl: 12:52
Af: Redaktionen
Ejner Hessel i Brande har fornyligt leveret to tre-akslede Actros-trækkere til TSM partners i Vildbjerg mellem Herning og Holstebro. TSM Partners har specialiseret sig i specialtransporter af store og små maskiner, og skal bruge de nye trækkere til forskellige opgaver, som de to biler er opbygget specielt til at klare
Om de to nye Mercedes-Benz Actros-trækkere:
Actros 3363 LS tandemtrækker
Denne bil er bygget til de tungeste opgaver og er godkendt til op til 155 tons vogntogsvægt. Drivlinen består af en 16 liters motor, kombineret med den nyeste PowerShift Advanced 3 gearkasse, som sikrer kraftoverførsel under belastning. Hertil kommer kraftige bagtøj, der er dimensioneret til sværgodskørsel.
Bilen er opbygget med GigaSpace-førerhus, fuld luftaffjedring og Servotwin-styretøj, som giver både stabilitet og præcision - også under krævende forhold. Førerhuset er med fuld læderkabine, elektrisk standklimaanlæg, stor oliefyrspakke og fuldt elektronisk klimaanlæg. Sikkerhedsniveauet er tilsvarende højt med en komplet sikkerhedspakke
Actros 2553 LS boggietrækker
Denne bil har en 13 liters motor (generation 3), som kombinerer høj ydelse med forbedret brændstoføkonomi. Sammen med PowerShift Advanced 3 gearkasse og HL8 13 tons bagaksel er det effektiv og alsidig løsning til daglig drift.
Bilen er opbygget GigaSpace-førerhus, fuld luftaffjedring og Servotwin-styretøj. Kabinen er indrettet med læderkabine og SoloStar-sovestol i passagersiden, som øger komforten på de lange ture. Derudover er bilen udstyret med elektrisk standklima, stor oliefyrspakke, fuldt elektronisk klimaanlæg og en komplet sikkerhedspakke.
Begge biler er opbygget af Øgaard i Ejstrupholm, lakeret hos Nørre Snede Autolakeri, mens alt el-arbejde, montering og finish er udført hos Ejner Hessel Brande.
De to trækkere er solgt og leveret af Jørgen Benthin, Ejner Hessel Brande.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tre tre-akslede tip-kærrer er sendt til Demstrup
- Flere køretøjer får solceller på taget
- Østrigsk virksomhed er begyndt at samle el-lastbiler for kinesisk selskab
- Påhængsvogn med tre-aksler er blevet overført til Snoghøj
- Lastbilproducent markere 100 år med jubilæumsmodeller
- Kinesisk lastbil er taget i brug I Belgien
- Kinesisk lastbilproducent har fundet sin servicepartner i Danmark
- Trailercenter i Give er blevet en del af større servicevirksomhed
- Tre-akslet tip-trailer er kommet til hærfuglestedet
- 1.200 lastbiler tænder lyset på stort truckshow i Skåne
- Elektrisk lastbil med kroghejs og påhængsvogn kører 880 kilometer i døgnet
- Tysk lastbilproducent har særligt off-road-køretøj med på svensk messe
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




