Forsiden
      

Vognmand i Himmerland kører med seks-akslet træk til Norges land

Tirsdag 28. marts 2023 kl: 10:55
Af: Redaktionen

Vognmand i Himmerland kører med seks-akslet træk til Norges land

Når der skal køres stykgods til og fra Vestlandet i Norge, vælger mange vognmænd en tre-akslet forvogn plus en tre-akslet påhængsvogn opbygget med isolerede kasser med foldedører i siderne, så der er fuldt åbent, når der er behov for at håndtere lasten fra siden. Hos vognmand Ove Brændstrup i Klejstrup, der ligger godt 10 kilometer vest for Hobro, har man fået sådan et Norges-træk med en tre-akslet Scania 770S 6x2-forvogn og en tre-akslet HFR-påhængsvogn - begge med isolerede Volumax foldedørskasser fra norske Bussbygg

Ove Brændstrup har været vognmand i snart 25 år, og inden da kørte han som chauffør. Han ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker til kørsel med tunge læs på de kuperede veje mellem blandt andet Kristiansand og Stavanger. 


Scania 770S B6x2-chassis er leveret fra Stiholt i Aalborg, mens det tre-akslede påhængsvognschassis kommer fra HFR i Rødekro. VTS (Vendsyssel Trailer Service) i Nørresundby har monteret de isolerede Volumax.foldedørskasser med varmeanlæg fra norske Bussbygg på både for- og påhængsvogn samt en Z-lift på forvognen. 


Dertil kommer diverse værktøjskasser og sideskørter på både for- og påhængsvogn. Nordjysk Autolakering i Sæby har taget sig af at male vogntoget, mens BJ Autopolstring i Padborg har stået for den ekstra indvendige finish af førerhuset. Til slut tog Stiholt i Aalborg sig af den endelige klargøring inden leveringen.


Inden Ove Brændstrup besluttede sig for at investere i det fabriksnye vogntog, kørte han i godt seks år i en Scania R 580 med en tilsvarende kasse-opbygning og inden da yderligere ca. 1,3 millioner kilometer i en R 164-580. 


Den gamle gik godt - den nye går endnu bedre
- Min ”gamle” 580’er gik rigtig godt med en god brændstoføkonomi, og jeg var meget tilfreds med den. Den nye 770’er er bare endnu bedre, og så går den desuden ca. 300 meter længere på hver liter dieselolie, siger Ove Brændstrup og fortsætter:


- Samtidig er jeg også rigtig godt tilfreds med den service og behandling, jeg får hos Stiholt i Aalborg og sælgeren Peter Munkholm, og så er der jo ikke så meget at betænke sig på.


Ove Brændstrup har valgt at tegne en serviceaftale med udvidet drivline-dækning, en såkaldt Drivline+-aftale, hos Stiholt. Den skal dække vogntoget på de 90-100.000 kilometer, som Ove Brændstrup forventer at køre hvert år de kommende otte år. Til den tid har han rundet 68 år og forventer da at sende sig selv og det i dag nye vogntog på pension.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst