Chauffører kan lytte til køre- og hviletidsreglerne, mens de kørerTorsdag 19. april 2012 kl: 20:00 Af: Jesper ChristensenChaufførnetværket Transport & Miljø udsender en CD med køre- og hviletidsreglerne indtalt, så det er muligt for chaufførerne at sætte sig ind i reglerne, mens de kører. Hvis chaufføren kommer i tvivl om et punkt, kan der med det samme aflyttes et svar. CD'en er delt op i 10 afsnit med hvert sit indhold Folkene bag chaufførnetværket Transport & Miljø mener, at der har manglet et produkt, som seriøst tager sig af problemerne med at forstå køre- og hviletidsreglerne. Her kan CD'en være til stor hjælp for chauffører. Med CD'en er der gjort et forsøg på at forklare køre- og hviletidsreglerne, der er et meget komplekst regelsæt, på en letfattelig og seriøs måde, så chaufførerne har en god mulighed for at forstå de enkelte regler. Bøderne for små misforståelser af reglerne kan have store økonomiske konsekvenser. Derfor kan CD'en være en god investering. CD'en er skabt efter "no nonsense-princippet", og derfor er layoutet gjort enkelt og ikke til at tage fejl af. CD´erne vil blive solgt for 50 kroner pr. eksemplar plus forsendelse. Interesserede kan læse mere om CD'en på Transport & Miljø's hjemmeside - transportmiljoe.dk Om Transport & Miljø Transport & Miljø er et nonprofit-foretagende. Kun ved hjælp af støtte fra Trygfonden, som har kunnet se den gode ide i projektet, har udgivelsen af CD'en været mulig. Konsulentbistand fra Tungvognsspecialisten har muliggjort et godt resultat. AV Forlaget Den Grimme Ælling har forestået såvel professionel indlæsning af reglerne, ligesom de har forestået den tekniske fremstilling af CD'erne. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |