Lastas leverer to citytrailere til Mick Hansen Transport

Onsdag 9. maj 2012 kl: 10:33
Af: Redaktionen



Mick Hansen Handel & Transport i Nørre Snede har fået leveret et par to-akslede Kel-Berg citytrailere med tvangsstyring fra Lastas A/S i Hedensted. Mick Hansen Handel & Transport råder over 45 trækkere og 11 forvogne og beskæftiger sig blandt andet med distributionskørsel

Lastas leverer to citytrailere til Mick Hansen Transport

De nye citytrailere skal køre for Hvidbjerg Vinduet.


Den tilladte totalvægt er 35 ton, og chassiset er udført med langvanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Der er monteret to 10 ton SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Den bagerste aksel er tvangsstyret med stang-system.


Traileren har bund af 28 mm hårdttræs planker, nedlagt i galvaniserede profiler i gulvet, og køretøjet er leveret med lift fra Dhollandia, der har en lastevne på 2.500 kg.


Mick Hansen Handel & Transport råder over 45 trækkere og 11 forvogne og beskæftiger sig blandt andet med distributionskørsel. Blandt samarbejdspartnerne er vindues-firmaet Hvidbjerg Vinduet.
 





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.