Tip-traileren har fire akslerMandag 14. maj 2012 kl: 13:18 Af: RedaktionenVognmandsfirmaet Bjarne Madsen ApS i Give har fået leveret en ny fire-akslet tiptrailer fra Kel-Berg. Der er tale om den nye model - Kel-Berg T360 K - der har en totalvægt på 54 ton
Alukassen rummer 36,5 kubikmeter. Den indvendige længde er 10 meter, højden 1.500 mm, og den indvendige bredde i toppen af kassen er 2.540 mm. Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem, der sørger for, at klappen åbner automatisk. Tipstemplet har et arbejdstryk på 150 bar, og på selve aluminiumsbunden er der monteret 14 mm kunststofbund, mens der på siderne er fastgjort 10 mm kunststof. Traileren er forsynet med en rullepresenning fra Sækko. Vognmandsfirmaet Bjarne Madsen har blandt andet kørsel med pallegods, flis, sand og grus, samt specialtransporter. Virksomheden fejrede 100 års jubilæum sidste år. I dag er det fjerde generation, der står i spidsen for firmaet. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |